Menu

Copa Jordi - fællestræning

image
22. november 2019 kl. 09:36

Takket være initiativ fra Kim Wassmann og trænerne for 2009 og 2010 er vi nu i gang med stenhårdt arbejde for at kunne sende 32 spillere af sted til turnering og en spændende rejse til Barcelona i foråret 2020. Det kræver træning og knofedt for at skaffe de mange penge til turen, som grundlæggende kun er muligt økonomisk takket være tilskud fra vores fantastiske forældreforening

Søndag havde trænerne indkaldt til en rigtig god første fællestræning i Copa Jordi regi. Vi startede i caféen med lidt morgenmad og information fra trænerteamet om, hvad som vi skulle i gang med og hvad som ventede ude i fremtiden. 25 af de 32 tilmeldte drenge var mødt op. Vi startede med at præsentere trænerteamet omkring turen og efterfølgende fik drengene lov at præsentere sig selv med navn, skole og klasse.

Herefter informerede vi lidt om hvad vi skal bruge de her fællestræninger til inden vi gik over til at tale om julelodder og hvordan drengene selv kan tjene penge til Barcelonakamp/lommepenge når vi skal af sted.

Vi mærkede en stor interesse fra drengene omkring julelodderne, og det at de faktisk kan tjene ret gode penge, hvis de yder en stor indsats. Vi har fået tilmeldinger fra 30 drenge til salg af julelodder.

Efter morgenmad og møde gik vi ud på kunsten, hvor det blev til 2 timer intensiv træning. Der var virkelig en fed energi blandt drengene og der blev trænet på et højt niveau. Samtidig var det en fornøjelse at opleve, at drengene hurtigt blev en gruppe, og at 2009'erne var gode til at hjælpe 2010'erne i den afsluttende 8v8 kamp, hvor de har noget mere rutine. Det lover godt for de videre fællestræninger.

Det er så fedt at noget som dette kan lade sig gøre takket være mange menneskers ihærdige indsats.

På bestyrelsens vegne

Claus

Luk