Menu

Nyt hold for årgang 2016-17 - første gang 9. april kl 16.15

image
28. februar 2021 kl. 11:01

Start af nyt fodboldhold for årgang 2016-2017. 

9. April kl. 16.15-17.15. Tilmelding tilrådes. 

 

I Lundtofte træner vi efter de nye principper i dansk ungdomsfodbold ”bedre børnefodbold”, hvor boldberøringer, forældresamarbejde og gode oplevelser er i højsædet frem for resultater. Udover at lære at spille fodbold, får dit barn samtidig en god motorisk udvikling gennem træningen. 

Børn fra årgang 2017, som har lyst til at gå til fodbold, er meget velkomne - vores erfaring siger, at nogen er helt klar, andre skal måske vente et år, men kom og prøv jer frem. 

Kom og få en god oplevelse sammen med dit barn. Vi træner hver fredag kl. 16.15 - 17.15. første gang er:

Fredag den 9. april kl. 16.15, hvor vi afslutter med lidt grønt og vådt til ganen. 

 

 

Når vi træner, er forældrene hjælpere ved øvelserne. Træningen bliver i starten ledet af en erfaren klubtræner, men vil senere i forløbet ca. efter sommerferien, blive overtaget af forældrene med klubtræneren som vejleder.

Mød op med dit barn, i praktisk tøj, og få nogle god oplevelser i dit lokalområde - ”måske møder du naboen”. Som udgangspunkt optager vi kun børn der bor i Lundtoftes naturlige nærmiljø.

Man kan komme tre gange og prøve om det er noget, før I skal melde jeg ind. Vi har kommunens billigste kontingent på 625 kr. halvårligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte John Tefke på 5051 1131 eller tefke@webspeed.dk 

Børn fra årgang 2015 og ældre træner også denne dag, så mød gerne op, det er aldrig for sent.

 

 

  

 

Lundtofte er en traditionsklub, hvor vi bl.a afholder fodboldskoler, fastelavnsfest, og vi sætter i det hele taget den sociale del af foreningslivet højt. Vi har topmoderne kunstgræsbaner og velplejet almindelig græs, samt hyggelige udearealer.

På gensyn i Lundtofte Boldklub, Ravnholmvej 11-13. (ved Lundtoftehallen) Vi glæder os til at se alle de små nye fødder.

 

 

Luk