Menu

2011 - top og bredde

image
03. oktober 2023 kl. 16:24

Starten på sæsonen markerede et skifte fra børnefodbold til ungdomsfodbold for årgang 2011. 

Udover nye regler på banen, skulle begge hold indplaceres i en ny turneringsstruktur. Så da sæsonen gik i gang, var det spændende at se, hvordan drengene ville klare sig mod de andre hold i rækken. 

Vores hold i mesterrækken er kommet godt fra start med kun et enkelt nederlag i de første 5 kampe. Vi møder både gamle kendinge, men også nye hold, vi ikke har mødt før. 

Holdet i række 2 har haft en sværere start, men har til gengæld stor succes i pokalturneringen, hvor de er videre til kvartfinalen, hvor en spændende kamp mod Allerød venter. Række 4 drengene møder nogle af vores samarbejdshold og har i efteråret fået sig en sejr over nogle af de hold, som vi ellers kun har tabt til.

Drengene træner stadig 3 gange ugentligt, og vi kan se, at de har nydt godt af den ekstra træningsmængde, når de møder nogle af de stærke hold i rækken. 

Vintersæsonen kommer til at byde på en del forberedelse til 11 mands fodbold, som venter efter sommerferien.

 

/Thomas

 

Luk