Menu

U13, Nyt spillertøj vist frem på bedste vis

image
17. september 2020 kl. 19:30
Drenge i deres bedste alder vokser, og tøjet har det med at blive for småt. U13-drengene har derfor fået nyt spillertøj.
Vores trofaste sponsor Dagli'Brugsen Ørholm har endnu en gang valgt at støtte os, hvilket vi er meget taknemmelige for. Derudover har vi fået to nye sponsorer i Winsom Gaming og Rossini, som begge har givet flotte bidrag, der blandt andet har gjort det muligt med både hjemme- og udebanetrøjer.
Det nye tøj blev vist frem på bedste vis onsdag aften i Lundtofte, hvor vores to hold var i kamp, og stillede op til holdfoto mellem de to kampe. Det ene hold var jublende glade, da de netop havde vundet med overbevisende 5-1 over Virum og dermed fastholder førstepladsen i puljen. Det andet hold var spændte på deres kamp, hvilket viste sig meget passende, da det var puljens førerhold - Fredensborg - der var på besøg. Det blev en spændende kamp, hvor udeholdet var foran 3-1 indtil otte minutter før tid. Drengene gav ikke op, og med fight og vilje ... og et hattrick af Aksel ... vandt vores drenge 4-3 til stor glæde for holdet og de mange trofaste tilskuere. Her kan ses et udsnit af fejringen, hvor også klubbens LundTOUGH Ladies delte deres begejstring - glade drenge.
Tak til vores sponsorer og tak til drengene for flere gode oplevelser og jeres smitsomme begejstring.
/Heidi
Luk