Menu

Det nye U19 hold kommer godt fra start

image
19. august 2019 kl. 17:03

Søndag klokken 16.00 stillede det nye U19 hold primært bestående af spillere fra
årgang 2002 og 2003 op til sæsonens første kamp, og lad det være sagt med det
samme, at det blev en stensikker sejr til Lundtofte med cifrene 7-1. Fokus var
før kampen på, at bygge spillet stille og roligt op fra bagkæden, og på at
hjælpe hinanden bedst muligt, så springet fra u17 fodbold til u19 fodbold blev
mere overkommeligt. Grundet regnvejret, der varede fra første til sidste fløjt,
så var bolden meget hurtig på den smalle kunstgræsbane, hvilket besværliggjorde
de små hurtige kombinationer. Holdet fightede flot, og selvom det snævre
polerede spil var noget nært umuligt, så kom vi hurtigt foran 1-0 på et hårdt
langskud af Andreas. Det blev også 2-0 og 3-0 før pausen ved Andreas og
bagefter Nico på et flot gennemspillet angreb. Efter pausen forsatte vi flot, og
kom på 4-0 ved Andreas, 5-0 ved Marcus inden Andreas satte 6-0 og 7-0
scoringerne ind fra tæt hold. Hen imod slutningen indkasserede vi sæsonens
første scoring, men det skal ikke tage noget fra den stensikre sejr, der giver
håb for endnu en sæson i toppen.


/Sebastian

Luk