Menu

Desværre kun 1 point til U19 imod Brøndby.

image
13. september 2019 kl. 09:48

Torsdag aften skulle et stærkt U19 mandskab et smut til Brøndby, hvor et ærgerligt resultat fra forrige kamp, skulle slettes fra hukommelsen. Vi kommer rigtig stærkt fra start, og især vores spil inde omkring midten, hvor Niko, Luka og Malling sidder på det hele. Den første store chance kommer efter 10 minutters spil, hvor Albert afdribler en mand, og stikker Andy i dybden. Desværre bliver vinklen for skarp, og afslutningen ryger lige forbi fjerneste stolpe. Så var Brøndby advaret! Efter 18 minutter får vi hjørnespark der bliver headet ud til Niko igen, der med det samme lægger den til rette for Noam, som sparker den ind i feltet. Efter Andy får sendt den videre, ender bolden hos Albert der hamrer bolden i kassen uden chance for keeperen. Verdensklasse flugter, og forløsning på sidelinjen. Resten af halvlegen kommer Brøndby bedre med, og de spiller især på kontra. Martin og Magnus styrer det hele fra bagkæden, og det bliver ikke til mere end halve chancer. Pausestilling 0-1. 2. halvleg er knap nok begyndt før Brøndby får frispark et godt stykke ude. Bolden bliver sparket ind i feltet, hvor en masse tumult opstår, og til sidst står en Brøndby spiller helt fri og sparker den ind tæt under mål. Kæmpe mavepuster, da det er deres første reelle skud på mål. Vi svarer heldigvis hurtigt igen, og få minutter efter kombinerer vi os flot igennem alle kæder, hvor Luka modtager bolden, og lægger en sukkerbold i dybden. Andy tager den køligt rundt om målmanden, og sparker den sikkert ind. 2-1. Kort efter føringsmålet kommer Brøndby på 2-2. Op på hesten gutter, og videre! I 66 minut sender Niko en dødbold bagerst i feltet, hvor Magnus står helt alene. Målmanden prøver at redde den, men det hele resulterer i at Magnus står alene med bolden, og sparker den ind fra kort afstand. Så var vi igen foran. Desværre får Albert et gult kort for at sparke bolden væk. Brøndby presser naturligvis på med en mand i overtal. To personlige fejl resulterer i to hurtige mål til Brøndby. 4-3……. Heldigvis får Brøndby også et gult kort, og skal spille kampen færdig med en mand i undertal. I det 83. minut kommer udligningen så. Dejligt mål af Andy. For anden kamp i streg spiller vi bedre end modstanderen, og skaber så mange chancer. Vi skal være mere effektive foran mål, og de personlige fejl skal mindskes. Det er dejligt at se gutterne følge vores gameplan, og vi kan se massere af udvikling med vores spil kamp for kamp. MOTM er Niko der igen spiller en fremragende kamp på midten. Køligt overblik, og lunger som Kanté. Det var en sand fornøjelse, at følge på siden. Nu gælder det 3 point imod Bytoften på lørdag.

Forza LBK!

/Anton

Luk