Menu

2001ernes sidste kamp som ungdomsspillere

image
13. juni 2019 kl. 14:00

Så fik U19 holdet og træner Jacob AG spillet deres sidste kamp som ungdomsspillere, og i en noget rodet affære lykkedes det at besejre Espergærde efter en målfest. Kampen havde ikke den store betydning i forhold til slutstillingen og på denne dag handlede det egenlig mere om at sige farvel til livet som ungdomsspiller og på gensyn til livet som seniorspiller, hvor drengene efter sommerferien integreres i seniorgruppen i træningerne og har deres eget serie 4 hold med AG som kamptræner, og så kigger vi på det igen til Nytår, og ser hvordan verden så ser ud.

Efter kampen var grillen tændt op, og Claus og John grillede bøffer med mere til de unge herrer, og forældrene havde sørget for salat, drikkevarer, brød, melon og masser af kage, så ingen gik sultne hjem.

Tak til Jacob AG og Michael Højby for en stor indsats med disse gutter og også tak til alle de andre voksne, som igennem årene har hjulpet til på alle mulige måder med disse gutter, hvoraf mange har spillet i klubben meget længe.

Forza Lundtofte

Claus

Luk