Menu

Veteranerne - 3 ud af 3

image
26. august 2020 kl. 12:15

Lundtofte mod B1973 Herlev

Efter tennissejren spillede vi nu på hjemmebane, men som altid, træerne vokser ikke ind i himlen, og man skal ikke tro, man er noget, bare fordi vi spillede en genial kamp sidst, selvom det hele startede planmæssigt. Vi var fuldtallige, havde to kompetente udskifter i Torben & Olsen, mens opstillingen lød på mig på mål, to wing-backs i Flemming og Sonny, dagens spiller fra sidst Morten foran eller var det bagved Kåre? Flemming og Claus på midten, mens Per gik i front nu medbragt sin far samt døtre, som synes at det var ”sjovt” at se os spille, hvilket vi fremover gerne vil have ændret til et lidt mere delikat ord om fodboldspillet for +45. Tusind tak for opbakningen.

8 minutter fra kampstart fløjter dommeren først frispark til Herlev, men da det var en Herlev spiller, der havde hånden på i deres felt, blev han nød til at ændre det til straffespark til os. Flere bad Per om at sparke, så han kunne komme på tavlen igen med 2 kasser, men han overlod fornuftigt, skulle det vise sig at være, bolden til i dag suveræne Claus Holmvang, og vi fører 1-0

Men i det 10. og 13. minut spiller vi selv - næsten - en Herlev spiller fri på midten af banen, og pludselig er vi bagud 1-2. Hvad fanden sker der, træner-Jan reagerer resolut, Morten op på midten, Flemming tilbage i forsvaret. Spillet bølger frem og tilbage, lille-Flemming får en halv chance, vi kommer lidt længere frem på banen, selvom der er langt imellem vores kæder, modstanderen spiller sådan set ret godt sammen, men i det 27. minut får Claus endnu engang bolden, og i fart er han ustoppelig, Per og Morten vistnok, forvirrer modstanderne ved at løbe på tværs og fixerer dem, så Claus kan drible, drible og drible ud i siden for at reducere til 2-2. PU-HA.

En tiltrængt pause da mange har løbet en del forgæves, men vi er med, Jan fortæller, at alt er sådan set okay, men lidt mere sikkerhed i afleveringerne, jeg mener at der skal meget mere, hvilket Flemming åbenbart ikke lige hørte, men de scorer ikke. I 38. minut er Claus endnu engang på pletten, via frispilning fra Per fuldender han et herligt hattrick 3-2. Undervejs får Morten en lille fiber, Olsen kommer i front, Per overtager backen, Torben i den anden side, Kåre bliver mere og mere offensiv, da vi helst skal spille på deres banehalvdel. Kåre erobrer bolden stormer ned mod deres velspillende målmand og elegant lopper han den i en blød bue, sikken et overblik den mand har, og vi fører i 53. minut 4-2. Olsen laver en tunnel, deres spiller rør sig ikke ud af flækken, Olsen prøver at løbe lige igennem ham, hvilket er ret svært, da man som regel løber udenom folk i en bue, men deres spiller tager bolden, dribler forbi Olsen, som laver et lille elegant fodspænd og ser helt uskyldig ud til dommeren og ”Hvorfor var der ikke obstruktion?” i første omgang. Sonny og Flemming viser deres fodboldkunnen og har overskud, men de ikke er så løbestærke længere.

Men summa sumarum endnu en velspillet kamp, dejligt med den flotte opbakning fra unge som ældre, de fleste kom til tiden. Nu har vi to udekampe i træk. Så SES måske igen d. 14. september klokken 18.00 til hjemmekamp mod Allerød.

FORZA LUNDTOFTE Teining

Luk