Menu

Superveteranerne mødte overmagten.

image
02. oktober 2019 kl. 13:39

Lundtofte mod Skodsborg

Sorry, undskyld, pardon, men som målmand må man jo nok tage lidt eller meget på sin kappe, når der lukkes 9 mål ind. Det er disse tider, at man gerne vil ud og spille i marken, for ikke at skulle hive bolden ud af nettet hele 9 gange. Nu får i minutterne hvor Skodsborg scorede, 3,4,7 & 16, i første halvleg, men her kommer det mest opløftende på dagen, Flemming dribler og spiller Per fri, og hvad gør vores topscorer, han snyder køligt og uden problemer deres målmand og scorer på sin første chance. Første mål scoret mod Skodsborg i deres 7 kampe. Dejligt at ødelægge den statistik, og vi fik troen på, at vi kunne komme tilbage, særligt efter brandkampen mod Holte sidst. Hov jeg glemte at nævne at desværre måtte først Claus og senere Morten udgå med skader, den ene mere frivilligt end den anden. Sonny, Sune, Kåre, Henning, Per, undertegnede og to gange Flemming, skulle klare resten af 2. halvleg, aftalte at vi blev lidt tilbage, så det ikke gik som i første halvleg. DET gik desværre ikke, målene igen pr. minut, 31, 32, 33, 34, & 55. Se sådanne kampe er med til at demotivere ens fodbold-iver totalt. Så hvis dette sker igen, så bliver næste referat om størrelsen på spillernes kønsdele, dog uden billeder og navns nævnelse, hvorfor ingen får lov til at forlade omklædnings-rummet, inden målebåndet har været i brug.

Vi mødte overmagten, de var gode og vi ønsker dem held og lykke når de nu til næste sæson rykker op i række 1. En af forklaringerne på dette store nederlag kunne også ses på gennemsnit-alderen hvor Skodsborg var på KUN 54 år i gennemsnit, så klart at når der er så STOR forskel, er det ingen skam at tabe til et bedre hold, vores var 55!

Næste kamp er mod Bytoften, forhåbentligt slutter vi af med maner.

Alligevel FORZA LUNDTOFTE

Michael Teining

Luk