Menu

Superveteranerne delte med Allerød

image
14. september 2020 kl. 22:28
Ubesejrede Lundtoftes veteraner mod altid stærke Allerød.
Allerede inden kampens start kunne konstateres, at Allerød ser skarpe ud og ikke en dag over 50. 5 forventningsfulde tilskuere var mødt op og klar til kamp, men allerede inden Fru. Sonny og de to yngste piger nåede at folde stolene ud, scorede Allerød på sit første angreb under 2 minutter spillet. 
Heldigvis fik Lundtofte styr på diamanten og spillede sig flot tilbage i kampen, fine angreb og et par gode chancer. Sune får scoret 1-1, og træner Jan Wehlast roser holdet i pausen.
I anden halvleg fightede Lundtofte flot, men desværre resulterede spil og chancer ikke til flere mål. Comeback til Morten Olesen efter en lang 14 dages skadespause, flyvende tacklinger fra Jacob, godt kæmpende Claus, Sune og Kåre giver den altid gas og nye dansemoves fra Sonny gjorde kampen seværdig og solen skinner jo altid i Lundtofte, - vejret som de fremmødte brugte en del tid på at tale om.
/Finn
Luk