Menu

Senior 3 opstart

image
06. august 2021 kl. 12:19

En ny sæson i Lundtofte Boldklub nærmer sig med hastige skridt, hvor specielt et hold leverede en fantastisk 20/21 sæson og sikrede sig pokalen samt en oprykning i sidste spillerunde. Derfor er forventningerne til klubbens kommende Serie 3-mandskab tårnhøje inden sæsonstart, hvor flere tidligere profiler vender hjem til en ellers stærk og talentfuld trup.

Der var ikke mange der kendte det nyudnævnte trænerteam med Nikolai Klokholm og Ulrik Pedersen inden sidste sæson, hvor truppen bestod af en blanding af U19-talenter samt flere rutinerede kræfter uden relationer til hindanden. Men efter en vellykket preseason i sommeren 2020, stod det klart at holdet havde et potentiale til ikke bare at overleve i Serie 4, men tilmed spille med helt i toppen.

Sæsonen startede med et nederlag i første runde, inden Klokholm og Ulriks tropper for alvor fandt melodien fra starten af september 2020 af. Her leverede holdet den ene sejr efter den anden, og overvintrende dermed på en delt oprykningsplads med FC Rudersdal og Lyngby BK.

”Succesen stammer først og fremmest fra en sindssyg talentfuld trup, hvor vores ypperste mål har været at gøre Serie 3-holdet (tidligere Serie 4) til et sjovt hold at spille på, både på- og udenfor banen. Vi har været krævende, både til træning og kamp, men samtidigt også skabt plads til sjov og gode sociale rammer omkring truppen – da et godt sammenhold er drivkraften i en klub som Lundtofte” udtaler cheftræner Nikolai Klokholm omkring genrejsningen af klubbens tredjehold.

Efter en velfortjent vinterpause havde holdet store problemer, da sæsonen blev genoptaget i April som bød på flere nederlag i forårets indledning – inden en bestemt kamp vendte stimen og holdet sikrede sig oprykning. Cheftræner Ulrik melder om en bestemt kamp, som var point-of-no-return for mandskabet:

”Vi havde en svær start på forårssæsonen, hvor vi tabte point til hold vi normalt slår hver gang. Men troen på sammenholdet, truppens bredde og hindanden iblandt spillerne gjorde at vi rejste os –vendepunktet var en flot 2-0 sejr hjemme over Rudersdal (nærmeste konkurrent red.) hvor holdet herefter ikke så sig tilbage i de restende 6 kampe af sæsonen”

Nu kigger trænerteamet frem imod den kommende sæson i Serie 3, hvor forventningerne er høje samt truppen er blevet styrket yderligere med flere hjemvendte spillere hen over sommerens transfervindue:

”Forventningerne til den kommende sæson er at vi skal op og spille med i toppen af rækken, hvor vi med den trup vi besidder hører til. Med flere kampe og bedre relationer sammen, så har Serie 3-holdet potentiale til mere. Dertil har vi fået et par spændende spillertilgange, som vi glæder os til at se tilbage på holdkortet i den kommende sæson” fortæller Klokholm om forventningerne til den kommende sæson.

Holdet har til gengæld måtte sige farvel til anfører og topscorer Jonas Isgren, der med sit skifte væk, ligger op til en ny målkonge træder til. Her er forventningerne høje til de offensive spillere og bredden i truppen:

”Vi har en offensiv som ser voldsom farlig ud, med mange om buddet. William har scoret mange vigtige mål for os samt Magnus Trøst er konstant en trussel for vores modstanderes forsvar med sin fysik – så med den sidste skarphed fra begge er der mange mål i vente også er det op til dem, hvem der løber med topscorer titlen, hvis ikke andre byder sig til. Vi har en bred trup, hvor også nyindkøbte Junge er kommet til over sommeren, og med den rette tilpasning vil være en sublim tilføjelse til truppens offensiv.” udtaler Ulrik.

Dertil er holdet nye anfører Jonathan Kirstein, som fortjent blev kåret til Årets Spiller 20/21, optimistisk inden den kommende sæson: ”Mine og holdets forventninger til denne sæson, er at spille med i toppen af rækken, hvor vi benhårdt vil gå efter endnu en oprykning! Med den stærke trup vi har samlet, er det bestemt muligt og det er vores klare mål”


Holdets første kamp i sæsonen er d. 11 august ude imod det andet oprykkerhold, FC Rudersdal.


Serie 3-holdet er sponsoreret af Rosborg Møbler, som har sørget for kommunens flotteste trøjer.

 

 

Luk