Senior 2 - fremragende sæsonstart

HS2 er kommet godt fra land og er fortsat ubesejrede
Klubbens næstbedste seniorhold spillede i går deres 6. sæsonkamp i Serie 4 nedrykningsspil, hvor det på hjemmebane blev til en 8-0 sejr over bundholdet AB. Med yderligere 3 point på kontoen er HS2 solidt placeret som nr. 1 i rækken med 14 point og en fortsat status som ubesejret - og tælles træningskampene med, er HS2 ubesejret i 15 kampe.
Med det nye trænersetup i seniorafdelingen, hvor HS2 trænes af Jørgen Kirstein og Nikolai Klokholm, er det lykkedes at skabe en kultur hvor det er sjovt at komme og spille fodbold samtidig med, at der konstant søges forbedring i alle aspekter af spillet. Dette har resulteret i en fast stamme af spillere til kampe, og som vi ved, er kontinuitet en grundsten for succes. Dette afspejles også ved, at HS2 i foråret "blot" har benyttet sig af 26 forskellige spillere, mens selvsamme tal for efterårssæsonen rundede 40.
Næste opgave for HS2 er lørdag d. 17 kl. 12.00 på udebane mod Orient GI, og Jørgen Kirstein udtaler i den forbindelse "Med gårsdagens sejr ligger vi godt til i tabellen, men vi fortsætter vores hårde arbejde og har fuld fokus på de resterende 4 kampe med det mål, at sikre os gruppens 1. plads og dermed adgang til slutspillet."
FORZA LUNDEREN.