Menu

"De voksne mænd" holdt afslutning

image
07. november 2021 kl. 10:18

Under normale omstændigheder holder "De voksne mænd" afslutning/generalforsamling i februar, men grundet coronaens hærgen sidste vinter var årets begivenhed udskudt, og efter mange tilløb endte vi ved datoen 6/11. Torben (den nu længstsiddende "årets spiller" i klubbens historie) havde opgaven med at arrangere dagen, og han havde allieret sig med holdets hovedsponsor "Forældreforeningen", som stod for mad samt god ro og orden undervejs (så meget ro man nu kan få i en gruppe på 20 festlige og talende medlemmer). Menuen var en dejlig mørbradgryde, som Gitte havde tryllet frem og til dessert en lækker chokolademousse.

Finn Riber styrede slagts gang med sikker hånd, så dagens punkter og talerækkefølgen undervejs blev både overholdt og respekteret, ligesom det efterfølgende præmiespil sponsoreret af Forældreforeningen blev gennemført uden nævneværdige afbrydelser.

Som afgående "årets spiller" havde Torben suverænt fastlagt kriterierne for uddeling af pokalen for 2021. Og efter grundige og langvarige overvejelser kunne Torben annoncere, at årets spiller 2021 var Morten Olesen - et populært valg. Men som Morten var inde på i sin takketale, så bliver han også historiens kortest siddende "årets spiller", da titlen er i spil til holdets næste samling til februar - med mindre det lykkes Morten at finde en undskyldning for at udskyde uddelingen.

Tak til Jacob for gaver. Tak til alle for en hyggelig eftermiddag. 

 

 

Luk