Menu

Tak for hjælpen

image
09. november 2020 kl. 07:49

I disse corona tider er alle aktiviteter i fodboldklubben stærkt udfordret af diverse restriktioner. Som du kan læse andetsteds her på hjemmesiden, så lykkedes det - trods restriktioner - at afvikle den traditionsrige five-a-side i den forgangne weekend. Alle der kommer i klubben disse uger ved, at cafeen er lukket pga coronarestriktionerne, så det sociale miljø i cafeen med Forældreforeningen som omdrejningspunkt er på stand-by.

Men til five-a-siden var Forældreforeningen kommet ud af corona-busken og stod som sædvanligt for forplejning til alle ungdomsholdene. Alt blev klaret inden for  rammerne af restriktionerne, der selvfølgelig skal overholdes, så i år var der ikke lange køer ved disken i cafeen. I stedet fik alle deltagerne udleveret en lille pose med forplejning, så hele arrangementet kunne holdes udendørs. Igen må vi bare konstatere at vores uundværlige og uvurderlige Forældreforening finder nye veje til at servicere og forkæle fodboldklubbens medlemmer. En kæmpe tak til Jer alle.

/Boldklubben

 

Luk