Menu

Nyt damehold godt i gang

image
04. februar 2019 kl. 13:32

Lørdag kl. 14 i let regn stod det nye dame K+36 hold/tidl. kendt som Old Girls (lidt af en selvmodsigelse, men hold op hvor lyder det gammelt) klar til træning.

Damerne var begejstrede for de fine veste og nye bolde, der allerede lå klar i klubhuset - tak til bestyrelsen for den fornemme opbakning!

8 damer og en spillende-foreløbig-træner havde en fest. Klassisk opvarmning med høje knæløft og mavebøjninger. Dernæst øvelser med bold: Inderside-afleveringer med højre og venstre benet, zig-zag med bold, Ajax-trekant, m.fl. Og selvfølgelig kamp til sidst, Horst Wein, 4 mod 4 og én udskifter, med masser af fine detaljer, fx. Laudrup-finten, her udført af Henriette, der trækker bolden smukt bag om støttebenet med undersiden af foden, skifter retning - og fuldstændig overrumpler  Renata.

Kampen endte muligvis 4-1 efter i alt 1 time og 1 kvarters træning, så holdt lungerne ikke til mere og vi strakte ud og gik glade hjem.

Tak for trælår og en op-tur eftermiddag, de damer - vi ses igen efter vinterferien, dvs. lørdag d. 23. feb. kl. 14-15.30, hvis andre skulle have lyst til at møde op :-)

 

Hanne