Menu

LundTough Ladies til Lyserød Lørdag

image
12. oktober 2022 kl. 14:45

25 damer, 3 hold, en gæstetræner, 8 tæpper, samt et antal mænd og børn indfandt sig på kunstgræsset hos IF Bytoften, lørdag d. 8. oktober. Vi kom for at spille 18 kampe á 8 min – og som tidligere år kunne vi spille i t-shirt for vejret var igen i top: Lunt, solskin, lidt vind og kun en enkelt byge.

Vi stillede op i 3 rækker: begynder, let øvet og øvet. Alle 3 hold var godt matchet og fik lige og målfattige indledende kampe. Men i slutspillene mødte vi bare bedre hold – og særligt hold 1 måtte se sig slået af et U25-hold fra Solrød, men de tabte ærefuldt!

Medaljepladser blev det dermed ikke til, men så er der noget at komme tilbage efter næste år.

Traditionen tro sluttede vi stævnet af med bobler – og som noget nyt trak en god del af os hjem til Katrine til pizza og en enkelt espresso martini eller to.

Tak for ypperligt selskab – Forza Lundtofte!

Luk