Menu

06erne taber 4-3 i spændende og tæt kamp

24. september 2016 kl. 19:31

2 mål i kampens døende 5 minutter blev afgørende

Det er lørdag morgen og solen står igen højt over Lunderen, og kl. 10:00 er vi klar til hjemmekamp mod Glostrup. Stadig ikke i stærkeste opstilling, men det er vi jo efterhånden vant til omvendt virker spillerne klar til at revanchere seneste nederlag.

Kampen starter jævnbyrdigt og det frustrerer tydeligt udeholdet at de ikke kan løbe os over ende. Desværre må vi med kort mellemrum indkassere 2 mål. Hvad så? Spillerne fortsætter det gode arbejde og bliver endelig belønnet for det gode spil og store løbearbejde og ved pausen står det 2-2. Endnu en god 1. halvleg men det har vi jo prøvet før. Men i pausen er det tydeligt at mærke på spillerne at nu skal vi fortsætte og gøre det færdigt.

2. halvleg begynder og vi fortsætter hvor vi slap i 1. halvleg med godt pres på Glostrup og ind imellem godt spil. Målene udebliver desværre men så halløj Lundtofte et super selvmål langt ude fra giver os en fortjent en 3-2 føring midt i halvlegen. Som vi nærmer od afslutningen presser Glostrup mere og mere på men vi skaber hele tiden vores muligheder. Så med 5 minutter igen udligner Glostrup og tydeligt at se de var lettede. Lidt efter får vi en kontra og kommer igennem til en friløber yes nu skal det være. Arghhhh dommeren fløjter, fordi de har en spiller i græsset med skade. Korrekt dømt med hvor uheldig har man lov at være?? Og så i dommerens i overtid sker det, Glostrup får scoret til 4-3 og lige efter fløjtes kampen af. Det var ikke et retfærdigt resultat men omvendt varer kampen jo 2X30 minutter plus det løse J

Stor ros til holdet for en helstøbt indsats. Vi så mange flotte enkelt præstationer, hvor alle spillede op til niveau og over. Men alligevel skal vi pege på Alhaji, imponerende og flot kamp på en uvant plads som bageste mand. Også stor ros til holdet fra modstanderne.

Som ny træner er det dejligt at se at holdet mere og mere følger kampoplæg og spil ideer. Men vigtigst det fighterhjerte der blev vist. Også tak til de mange fremmødte og støtten. Vi skal bare huske ikke at starte diskussioner på sidelinjen med modstanderens træner eller tilskuere. Drengene skal være i centrum ikke os voksne.

M

Luk