Menu

06erne og høj sol over Lundern

10. september 2016 kl. 15:26

U11 viste godt spil en tidlig lørdag formiddag og blev belønnet med en 5-4 sejr

Kampstart var kl. 10 med mødetid 9:30, og hvilken morgen det var høj sol over Lunderen. Bare ideelle betingelser for en god fodboldkamp. Det forudsætter selvfølgelig truppen møder frem og er fit-for-fight. Det var alle ikke enige i, måske træner og forældre. Men i god tid inden kampstart blev holdet trods alt fuldtalligt. Opvarmning måtte tage højde for mulige skader, træthed og søvnighed. Når mange taler om et hold der ikke starter godt i 1. halvleg så er det jo godt, træneren er ny og ikke kender eller er i familie med plejer.

Som sidste weekend starter vi godt på en våd og glat bane i høj sol. Efter en god halvleg fører vi 3-1. En farlig føring? Nope bare fint. Efter lidt snak i pausen går drengene ud og viser modstanderen, hvor skabet skal stå og vupti nu fører vi 5-1; Og dette var til gengæld en rigtig farlig føring. Vi trækker os lidt, slækker på koncentrationen, mange har en mening her. Uanset hvad, det bliver 5-2 OK fint nok, det bliver 5-3 ja OK, vi er stadig gode? Og så bliver det 5-4. Nu må der være tid, men nej der er stadig 5 minutter igen siger dommeren; hmm krise nej nej vi har styr på det!? Men så ser vi en fighter vilje, som måske godt kunne være vist før, og vi holder hjem til en 5-4 sejr.

Og ingen tvivl, masser af godt spil mellem 2 jævnbyrdige hold og dejligt endnu engang med stort fremmøde. Som ny træner på holdet er det dejligt at se, at spillerne er bedre til at vænne til nye tanker og ideer for, hvordan vi skal spille end træneren er til at huske navne; her var spillerne længere fremme i bussen end træneren.

Organisatorisk skal vi bare have styr på nøgle.. - nej ikke ”nøgle”spiller men selve nøglen til boldrummet, så vi kan varme op med bold.

En tilfreds og glad træner med mod på mere

Store M

Luk