Årgang 02/03 A i gang efter ferien
Så var dagen endelig kommet, vi var på 11-mands, stor bane, og masser af meter at løbe på. 02/03 havde de to foregående weekender deltaget i et internt træningsstævne i Vallensbæk, og det store Kronborg stævne. Stævnet i Vallensbæk, var for fire inviterede A-hold, her var det tydeligt at se, at kun få af spillerne var kommet af med sommerformen, det blev til en flot sejr over Glostrup, men derefter var kondien færdig, og vi fik to ørefigener, dog fik drengene 120 min. I benene.
Kronborg cup blev alt andet end en succes, drengene var oppe imod mester og elite hold, som lige var en mundfuld for stor, og fik hugget et stykke af deres selvtillid.
Derfor var det også en flok spændte, og lidt nervøse drenge der mødte op til kamp i går, med visheden om de sidste mange kampe de havde tabt, og var de nu også klar til at spille række A? Jeg har ikke et sekund tvivlet på, at de er gode nok, og da de fik målsætningen for efterårssæson om, at vi skal vinde vores pulje, var nogle af drengene også letter skeptiske.
Den første kamp foregik i Holte, mod FC Holte i går(søndag). Drengene kom stille fra start, med en del nervøse aktioner, dog var der blevet lyttet til, at vi skulle have bold ud på kanterne, og væk fra midten, og vi skulle gerne meget til baglinjen med vores hurtige kanter, for at få bolden ind i boksen, hvor vi har utrolige kompetente header. Og det var præcis, hvad drengene gjorde, de to første mål kom fra indlæg af vores højre kant og angriber begge fra højre side, som ramte Daniel flot i æsken, så vi efter 25 min. Førte 2-0, dog begyndte drengene at hvile på laurbærene, og gå væk fra aftalerne lige pludselig skulle vi finte, og gøre alt det svære, hvilket gav Holte spillet sidst i 1.halveg, dog kom vi til pausen med en 2-0 føring, takkeværet nogle fremragende reflekser på stregen, af vores nye målmand Aksel.
I pausen fik vi snakket om, at vi skulle holde nullet og lige score én-to kasser mere for at være sikre, og drengene må have hørt efter, for de kom bragende ud til anden halvleg, anført af en målglad Daniel som i den grad havde fundet målnæsen frem, først til 3-0, og derefter til 4-0 efter bare 10 min. af anden halvleg. Derfor så det også vanvittigt let ud da Sebastian spadserede fra midten af banen, og hele vejen ind i feltet, til 5-0 for at Daniel til sidst kunne prikke en løs bold ind til kampens slutresultat 6-0 efter bare 20 min. spil af anden halvleg, det sidste kvarter var drengene trætte, men de holdt nullet som aftalt.
Så en bestemt godkendt sæsonstart for 02/03 A-holdet. Som denne eftermiddag bestod af; Aksel, Malling, Martin, Harris, Elias, Oscar BM, Gustav, Daniel, Simon, Philip, Andreas, Noam, Nikolai og Sebastian.
Husk der er pokalkamp i morgen(tirsdag) kl. 18.45 i Lundtofte, mod Værløse. Så kom glad efter træningen.
Jeppe