Menu

03erne vinder final 4

28. juni 2016 kl. 21:29

Søndag den 26. Juni skulle Lundtofte Boldklub til Final 4 stævne og spille om det Sjællandske mesterskab.

 

Det var en stor begivenhed for årgangen og trænerne Jesper Kalko og Simon Pablo.

 

Vi mødtes hos Jesper Kalko  til en dejlig morgenbuffet og efterfølgende drog vi kampklar til Borup hvor Final 4 skulle afvikles.

 

Første kamp var mod Frederikssund FB.

 

Kampen startede nervøst, det virkede som om Lundtofte ikke var 100% klar, afleveringerne og tæmningerne sad ikke i skabet, men spillerne fightede og gik hårdt i tacklingerne. Som kampen skred frem overtog Lundtofte mere og mere af spillet og kom til flere store chancer, som burde have resulteret i mål. Efter 28 minutter lykkedes det endelig, Lundtofte Boldklub fik et frispark som Oscar Marino hamrede op i net taget og Lundtofte kom fortjent foran.

 

Det var en hårdt spillet kamp og der blev gået til vaflerne fra begge hold. Lundtofte var boldstyrende, mens Frederikssund havde nogle giftige kontra.

 

Lundtofte burde være kommet foran og både Julie og Gustav havde nogle store chancer.

 

Halvleg 0-1 til Lundtofte

 

Anden halvleg gik i gang og Frederikssund kom mere med i spillet og efter 45 minutter udlignede de til 1-1. Nervøsitet bredte sig ude hos Lundtoftes tilrejsende tilskuerskare, som ikke en gang nåede at puste ud før Julie bragte os foran 1-2 og lige efter scorede Sebastian til 1-3. Så skulle man tro kampen var afgjort men Frederikssund kæmpede sig godt tilbage og reducerede til 2-3 i sidste minut. Det blev kampens resultat af en til tider hårdt spillet kamp, hvor begge hold kæmpede godt.

 

Mål af Oscar Marino, Julie Bistrup og Sebastian Zamorski

 

Med sejren over Frederikssund var Lundtofte i finalen og skulle møde Brøndby.

 

Det var efterhånden længe siden, vi havde vundet en turnering, så nu skulle det være.

 

Lundtofte var helt kampklare og startede rigtig godt. Det var tydeligt at se, at vi var Brøndby teknisk overlegne og Lundtofte ville spille fodbold. Brøndbys spil bestod i at losse bolden op til deres dygtige angribere, som så skulle vinde nærkampene og prøve at overløbe vores forsvar. Malling & co. stod godt og de havde nogle hårde infights med Brøndby angriberne.

 

Efter 16 minunter kom Lundtofte foran 1-0 på et mål af Sebastian. Lundtofte blev ved at kæmpe flot og Brøndby blev mere og mere frustrerede. Spillerne fra Brøndby havde svært ved at styre deres temperament og det resulterede i kampens første gule kort til Brøndby. Alligevel lykkedes det Brøndby at udligne til 1-1 på et lidt tilfældigt mål og kampen var igen meget lige. Brøndby fortsatte med at losse bolden væk, mens Lundtofte stadig spillede fodbold, hvilket resulterede i at Lundtofte kunne udligne Brøndby på deres primitive spil ved målet til 2-1 af Sebastian. Herefter kom Brøndby tilbage til spillet for en kort bemærkning og udlignede til 2-2.

 

Lundtoftes fremragende spil blev belønnet og efterfølgende rullede Lundtoftes målmaskine.

Gustav Lauritsen lavede et godt gennembrudsmål til 3-2. Sebastian scorede herefter 2 mål og til sidst lavede Gustav Lauritsen lige en kasse mere til slutresultatet 6-2.

 

Artur

 

Desværre havde Brøndby svært ved at styre sig, hvilket resulterede i intet mindre 4 gule kort, ligesom en tilskuer blev bortvist.

Lundtofte bevarede roen kampen igennem (og kunne let havde vundet med flere mål) og beviste, at godt fodboldspil bliver belønnet. Brøndby derimod…de fik en fodboldlektion og blev kørt ud og hjem til Vestegnen.

 

Mål: Sebastian 4 og Gustav Lauritsen 2.

 

Følgende spillere deltog:

 

Phillip Venzo, Frederik Malling Levinsen, Albert Møller Andersen, Frederik Kalko, Gustav Lauritsen, Julie Bidstrup, Oscar Bertram Merino, Sebastian Zamorski, Martin Vistisen og Mikkel B Jacobsen.

Luk