Menu

03erne mod Taastrup FC

05. februar 2015 kl. 16:03
Champions League for kids U12C på udebane mod Taastrup FC

Holdet havde som udgangspunkt ikke de bedste betingelser. Ingen målmand og kun 9 mand. Heldigvis skal der mere til at slå drengene ud. Lundtofte startede med Gustav W på mål i første halvleg. Det gjorde han ganske godt og havde bl.a. en superredning på en Taastrup friløber. Holdene stod godt til hinanden, dog med et lille overtag til Lundtofte i 1. halvleg. Det var da også Lundtofte der kom foran 0-1 efter ca. 20 minutter på mål af Mads Christian. I de sidste sekunder af halvlegen vrikker Mads Christian om på anklen, og så var kampen færdig for hans vedkommende.

I 2. halvleg skiftede Lundtofte målmand og Jakob kom på mål, og Lundtofte måtte spille med de samme 8 mand hele 2. halvleg. Kort inde i halvlegen får Taastrup udlignet til 1-1, og her i 2. halvleg var det nok Taastrups tur til at have et lille overtag. Lundtofte er på hælene og kæmper det bedste, de kan og det lykkedes for Mohammed at få scoret til 1-2. Desværre får Taastrup kort efter udlignet til 2-2, som bliver kampens resultat. Måske mandagsløbeturene har givet pote, synes i hvert fald man kan se, at udholdenheden og formen hos spillerne er blevet bedre.

Godt gået drenge. Dem der kæmpede for Lundtofte i dag var: Gustav W, Rasmus, Sander, Marcus M., Jakob, Mohammed, Mads Christian, Frederik og Luka.

Og tak til Marcus' farmor for læææææækre flødeboller.

 

Skrevet af Katja

Luk