03erne mod Brøndby - igen
U13C-drengene mødte rivalerne fra Brøndby. Tilskuerne var på plads – 43 i alt. Pablos tropper var vågne fra start. 28 sekunder inde i kampen scorede Magnus kampens første mål på et fint oplæg fra Mo. 1-0! Kort efter er Magnus igen tæt på men 60 kg. Brøndbyspiller kommer imellem. Der er mange chancer i begge ender. Epe laver nogle super redninger. Lundtofte spiller rigtig godt sammen og der er mange gode oplæg. Vi... mangler lige den sidste skarphed indtil Sander får bolden i kassen efter et fint oplæg fra Magnus. 2-0! Holdet arbejder i begge ender. Epe holder buret rent og det sidste held mangler i angrebet. Pause. 2.halveg er kun lige fløjtet i gang, da Lundtofte har deres første forsøg. Det giver et sus gennem tilskuerne men Brøndbys målmand redder. Brøndby får på kort tid to heldige mål. 2-2! Friløber til Magnus, han rammer i første omgang målmanden men er på pletten igen og hakker bolden i mål. 3-2! Mange gode chancer til favoritterne Lundtofte men Brøndby er vågne. Midt i 2.halveg får de heldet med sig og udligner til 3-3! Med en disciplineret indsats fra spillerne og kompetent coaching fra sidelinjen tilspiller vi os mange chancer. Vi mangler igen det sidste men Magnus står klar ved mål og får drejet en indspilning fra Julie i mål. 4-3! Tilskuerne på Lundtoftesiden ånder lettet op, da Tensing med et fladt, tørt frispark udenom muren elegant scorer til 5-3! Brøndby når at score kampens 9.mål til kampens resultat 5-4! Alt i alt en velspillet kamp, som spillerne og træneren kan være stolte af. Dagens hold: Mo, Magnus, Epe, Tensing, William, Martin, Benjamin, Sander, Mads Christian og Julie
Skrevet af Lone