01erne til Kronborg Cup 2015
I år stillede vi med ét 11-mands hold og en trup på 16 spillere, da erfaringen fra forrige år er, at to hold er for meget i sidste skolesommerferieweekend, og der er brug for reserver, derfor 16 spillere, da 5-6 kampe over 2 dage slider og giver småskader.
Dag 1:
Vi fik en flot og velfortjent sejr mod Snekkersten i vores 1. kamp - et hold vi har mødt flere gange tidligere i række 2.
De to andre hold i vores pulje (pulje 1), spiller i række 1 – et af dem tidl. i mesterrækken, og vi havde det noget svært især mod Køge, som havde et par spillere, som bare var lynhurtige. Kampen mod Frem Hellebæk var mere lige og var ved at vende ved stillingen 2-1, men de fik alligevel sejren i en kamp, hvor dommeren tillod alt for voldsomt spil.
Men en 1. dag som er godkendt set i lyset af de hold, vi var blevet parret med. Der er kun 2 niveauer på U-15 ved Kronborg Cup, hvor niveau A stort set alle er hold fra elite eller mesterrække, hvilket betyder at række 1 hold og endda nogle mesterrække hold vælger at tilmelde sig niveau B.
Dag 2:
På 2. dagen fik vi 2 sejre ud af 2 mulige, hvor den sidste kamp mod det svenske hold Eskilsminne IF fra Helsingborg blev afgjort ved straffespark. En spændende afslutning som vi fortjent vandt med usvigelige sikre scoringer af Mikkel, William og Christian og ikke mindst pga. at Marcus præsterer at snuppe 2 staffespark med fænomenale flotte redninger, men sejrene var først og fremmest - sejre som blev vundet sammen!
En super dejlig dag med høj solskin hele dagen, og det var min fornemmelse, at alle hyggede sig i ventetiden mellem de 2 kampe, selvom den var lidt lang. Kronborg Cup har udviklet sig til et stort stævne med 3.811 kampe som skulle afvikles på 2 dage.
Tak til alle spillerne og til forældrene med kørsel og opbakning på sidelinjen – som resulterede i en fantastisk fodbold-weekend. En god start som tegner godt for efterårssæsonen.
Michael