Menu

01erne kæmper for final four

11. juni 2016 kl. 17:27

De næste tre dage afgøres det om 01erne skal til finalespil ”Final Four”.

 

Dag 1: I den første kamp skulle række 1 holdet vinde sæsonens sidste kamp for at bevare muligheden - og så afhang  det af resultaterne i de andre puljer. Vi er absolut spil-dominerende i kampen mod B.1973, Herlev og Mikkel scorer sikkert efter indlæg fra Aa efter ca. 15 min. Lundtofte har et hav af meget store målchancer i 1. halvleg og burde havde lukket kampen med en føring på 4-5 mål ved pausen, men 1-0 ved pausefløjt.

 

I starten af anden halvleg fortsætter spillet som i første, men så får vi et koncentrationssvigt og modstanderen scorer to hurtige og unødvendige mål. Nå, men op på hesten igen og der er masser af tid til at komme tilbage. Lundtofte er stadig spildominerende og genererer flere store chancer, udligningen kommer ca. 15 min før tid med et power gennembrud hvor Hannibal tæt på mål får udplaceret modstanderens målmand.

 

Den sidste del af kampen bliver Lundtofte ved med at presse på for at score sejrsmålet, vi får en del offside kendelser imod os og da der mangler ca. 5 minutter kommer bolden i modstanderens mål. Aa modtager bolden i venstre side - dribler til baglinjen og aflever skråt bagud hvor Hannibal sætter den ind med indersiden – men …………………… nej desværre - dommeren fløjter for offside på Aa, en kendelse som kommer utrolig meget sent og efter der er scoret og jublet. Vi var mange, der var fuldstændig uforstående overfor dette.

Kampen slutter uafgjort 2-2, et resultat som modstanderen kunne være mest tilfreds med. Men stor ros til alle spillere i dag – marginalerne var ikke med os, men flot præstation af jer alle – tak for det.

 

Men når det er sagt, så har det været en absolut mere end godkendt debut-sæson i række 1, vi ender som nr. 3 af 10 hold og fra vores pulje går nr. 1 og nr. 2 (sandsynligvis som bedste 2’er) videre til kampen om sjællandsmesterskabet for række 1 hold.

 

De næste to dage bliver meget spændende da årgangens 2. hold selv kan afgøre om de skal til final four finalen for række 4. De skal spille kamp både søndag og mandag – det ser lovende ud – men intet er selvfølgelig givet.

 

VH Michael

Luk