01'erne med sejr i Albertslund
Albertslund puljevinder i VinterBold og holdet skulle oprindeligt her i foråret have spillet i mesterrækken, men havde fået en ledig plads i vores pulje, da de ønskede at spille række 1 pga. de havde mistet et par af deres bedste spillere lige før sæsonstart. Så træneren havde sine betænkeligheder før kampen.
Første halvdel af 1. halvleg forløber i heftigt tempo og kampen bølger lidt frem og tilbage uden de helt store chancer. Albertslund får så to hurtige gennemspillede mål – ikke det allerbedste for gejsten på banen, men vi får et par friske folk ind og får tildelt et straffespark som Aa sikkert sæter i kassen. Første halvleg slutter 2-1.
Anden halvleg starter værst tænkeligt med en hurtig scoring af Albertslund til 3-1. Det ser ikke for godt ud – men Aa får hurtigt udlignet til 3-2. Efter et par rokeringer bl.a. med William i angrebet og med nogle friske kræfter indskiftet overtager Lundtofte mere og mere spillet. Med ca. 10 minutter tilbage ser en Albertslund spiller gult efter en grim hævnagt og overtallet udnyttes af vores hurtige folk med scoring af Aa til 3-3 og William med hvad der viser sig at blive sejrsmålet til 3-4. Sådan!!!! og puha! – det var meget spændende lige til sidste dommerfløjt. Stor tak til forældrene og Holst for super opbakning.
Første sejr til U-15 i forårets række 1 turnering – en meget flot præstation af hele holdet.
Michael