01'erne går på sommerferie
En super solskinsdag i fredags hvor vi havde den sidste træning før sommerferien med deltagelse af næsten alle spillere (nogle var taget afsted på ferie), 4 trænere og forældreopbakning på sidelinjen. Efter afvikling af konkurrencer og turnering bød ”Oureforældrene” på kage og sodavand. Tak for det – og god vind og på gensyn til ”efterskolespillerne”.
Fodboldforældrene overbragte også super flotte gaver til hele trænerteamet – mange tak!
Det har være et meget begivenhedsrigt første 2016 halvår med afslutning af DBU’s VinterBold turnering og nu afslutning på DBU’s forårsturnering. Vi har haft to 11-mands hold med i foråret i henholdsvis række 1 og række 4.
![]() |
Række 4 holdet ender på en delt førsteplads i puljen med samme point og målforskel som FC Holte, som holdet slog – en meget flot præstation, men Holte havde flest mål – så desværre marginalafgørelse mht. misset deltagelse i SM.
Række 1 holdet ender på 3. pladsen, med sejr over puljens nr. 1 og uafgjort mod nr. 2 – der begge går videre til SM. En mere end godkendt indsats her i debuten i række 1, som også har givet sejre over tidligere og nuværende mesterrække hold i turnering og ved stævner.
Håber I alle får en fantastisk sommer.
/Michael
