Menu

01'erne: 3 point til på kontoen

19. september 2016 kl. 10:55
Igen tilsmiler vejret os med dejligt solskinsvejr lørdag formiddag.

Vi kører til Hillerød hvor modstanderen i turneringens 4. runde er Ålholm.

 

En del spillere har ømme ben efter at have spillet kamp i skolefodbold-turneringen om fredagen (sejr på 7-2 :o), det kniber dog med at få løbet for de fleste af jer og specielt få løbet for hinanden – så på trods af I møder et hold, hvor I burde være mere i kontrol og komme til flere chancer er stillingen 0-0 ved pausefløjt.

Der bliver talt om det i pausen, at alle kan arbejde mere og gøre det bedre og I kommer også meget bedre ud til 2. halvleg med et super flot mål af Aa efter en perfekt frispilning fra Marcus. Lundtofte får endnu en kæmpe chance, hvor Aa går til baglinjen og spiller flot ind i det lille felt hvor Hannibal kommer stormende og er millimeter fra at få tåen på bolden til yderligere scoring.

Det bliver lidt mere spændende end nødvendigt da Ålholm får tilkendt et straffespark – men eksekveringen er ikke koncentreret og skuddet går over mål. Lundtofte får vist en spiller ud og spiller 10 mand resten af kampen. Men stillingen holder og der er 3 point mere på kontoen. Så på en dag hvor det hele ikke kører, som det kan, når I spiller bedst – får I en sejr alligevel, som absolut var fortjent – sådan drenge!  :o)

 

Vi møder gode hold i turneringen hvor række 1 er højeste niveau før eliteniveau, da der jo ikke er Mesterrække i U-16 her i efteråret.

 

Igen en super præstation af Jacob AG som styrede tropperne.

 

/Michael

Luk