Efterårets første kamp og den første kamp som U19. Modstanderen var Ølstykke. Ingen skader i truppen. På opvisningen. Pænt besøg på sidelinien. Ølstykke vandt fortjent 4-0.
Fodbold er en underlig størrelse. Jeg er sikker på, at alle havde glædet sig til sæsonens første kamp. Jeg er sikker på, at alle gik ind til kampen med lysten til at gøre sit bedste. Jeg er sikker på, at alle gerne ville leve op til aftalerne, vi lavede under optakten til kampen. Men her efter kampen må vi bare konstatere, at vi på næsten alle områder ramte ved siden af skiven, mens Ølstykke udnyttede vores fejl og derefter kørte sejren sikkert hjem.
Ingen tvivl om, at Ølstykke er et godt hold med dygtige spillere, godt organiseret og med et par rigtig dygtige individualister. Og heller ingen tvivl om, at vi skal ramme dagen, hvis vi skal kunne matche et så godt organiseret hold.
Vi må dog også erkende, at vi har svært ved at finde en opstilling, der passer til holdets kompetencer, og som spillerne har lyst til at følge. Der bliver nemt megen fokus på talkombinationer (4-4-2, 4-1-4-1, 4-2-3-1 osv), og nogle gange bliver det en dårlig undskyldning for ikke at præstere. Set fra sidelinien fik vi aldrig fat i midtbanen, der blev for langt mellem kæderne, og der var ikke nok, som tilbød sig, dvs afleveringerne blev stressede og dermed dårlige, og vi satte hele tiden os selv under pres med dårlige pasninger, forsøg på at gøre det spektakulære i stedet for det simple. Ja, det er først på sæsonen, men det gjaldt også for Ølstykke.
En af efterårets målsætninger er at komme til at fungere som et hold og ikke som 11 enkeltspillere med hver sin opfattelse af, hvordan en plads og kamp skal spilles. Denne målsætning var meget langt væk mod Ølstykke, hvor enkelte spillere endda bevidst gik mod de fælles aftaler.
Jeg tror, vi må konstatere, at kampen skal glemmes, og så må vi se at komme videre.
Forza
