U19 - storsejr
| Minuttal | Målscorer | |
| 30 | Sander | |
| 32 | Ibrahim | |
| 34 | Sander | |
| 40 | Sander | |
| 54 | Ibrahim | |
| 57 | Mikkel | |
| 60 | Mostafa | |
| 68 | Isgren | |
| 70 | Gustav | |
| 80 | Isgren | |
| 81 | Mikkel | |
| 84 | Seb | |
| 86 | Seb | |
| 88 | Gustav |
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores spillere ikke har passet træningen optimalt op til sæsonstarten, og da det var første gang, vi skulle møde et hold fra Melby-Liseleje, så vi var meget spændte på, hvordan kampen skulle gå. Fra starten af kampen var Lundtofte først på bolden, og det blev til mange gode muligheder, hvoraf flere var i kategorien 100%-chancer. Men modstandernes målmand var meget dygtig og tog alt den første halve time.
Da der så kom hul på bylden, lavede Lundtofte 3 hurtige, og så kom der lidt ro på sidelinien. 4-0 ved halvleg og en snak om, at vi skulle spille videre på same måde med stor koncentration i opspillet. Melby-Liseleje kom ud til anden halvleg med fornyet energi, og det holdt i 10 minutter, inden vi reelt lukkede kampen med den femte scoring.
Og så gik det ellers stærkt i takt med, at Melby-Liseleje faldt sammen, mens Lundtofte holdt fokus og koncentration alle 90 minutter. Meget betegnende blev det Gustav, som scorede kampens sidste mål - en perle og lidt af en "frækkert", da han med en kontrolleret inderside fra en spids vinkel sendte bolden i en blød bue over målmanden og ind i det modsatte hjørne - slutresultat 14-0.
Trods den begrænsede modstand skal der lyde stor ros for at holde fokus og koncentration hele kampen. Ikke alle ramte dagen, men der blev ydet en flot, solid og fightende indsats af alle, og der blev spillet uselvisk gennem hele kampen.
Næste kamp er allerede på onsdag, hvor vi skal en tur til Hørsholm.
Tak til tilskuerne for opbakningen og til Gustav, som havde sørget for frugt og juice til pausen - det er klasse.
Forza Lundtofte
![]()