Menu

HK Hovedstaden støtter Lundtofte Boldklub

image
29. maj 2018 kl. 16:30

Det er endnu en gang lykkedes bestyrelsen i Lundtofte Boldklub at lande et meget flot sponsorat, som denne gang kommer årgang 2002/03 til gode. Årgangen får sponsoret 2 sæt nyt spilletøj til de 2 11-mandshold, og derudover får årgangen 15 splinternye Select træningsbolde.

Sponsoratet har en samlet værdi af 25.000 kroner. Formand for HK Hovedstaden Christian Grønnemark udtaler "det er altid dejligt for HK Hovedstaden at kunne støtte børn og unge i deres aktive idrætsliv, og vi har lært Lundtofte Boldklub at kende, som en dejlig lokalklub med en stor ansvarsfølelse for de lokale børn og unge. Der spilles fodbold med stort engagement i hele klubben".

Formand Claus Abildgaard kan kun tilslutte sig dette og siger "vi er så glade for denne støtte, og det er virkelig en kæmpe hjælp i bestyrelsesarbejdet med disse skulderklap fra sponsorer. Vi siger mange tak og bakker op om sloganet HK - EN OK FAGFORENING".

 

/redaktionen

Luk