Menu

Aften på anlægget

image
22. april 2018 kl. 15:25

Første uge af græssæsonen og første uge med den slags varme og sol, vi alle forbinder med forår. På opvisningen spillede U16 deres første hjemmekamp, og på kunsten trænede de voksne mænd. Og mens de unge gutter skulle bruge 2x35 minutter på at blive trætte, så måtte de voksne mænd spille 2x45 minutter for at blive trætte. Ikke på grund af en bedre kondition, men fordi der simpelthen blev gået for meget og løbet for lidt ..... eller? Sandheden forsvandt op i den lune aftenhimmel.

Mens U16 kampen efter en tæt fight endte med et knebent nederlag til hjemmeholdet på 0-1, så blev der scoret mål på samlebånd på kunsten, 9-7 til holdet med overtrækstrøjerne. Men i modsætning til U16 kampen, så er resultatet ikke vigtigt, når der trænes hos de voksne.

Efter den første uge med græs under fødderne er alle hold nu i gang. Mon ikke det bliver en kanonsæson? Vi tror og hepper på det.

Peter Vistisen var forbi med kameraet. Tak.

 

 

Luk