Opgraderingsplan i Lundtofte boldklubs cafemiljø er skudt i gang.
Med henblik på at styrke det sociale sammenhold i Lundtofte boldklub er en 4 trins raket sat i gang, det sker i tæt samarbejde mellem Forældreforeningen Husets venner og Lundtofte boldklubs bestyrelse.
De fire punkter ser således ud:
1 Overdækning af terrassen foran cafeen. (august 2016)
2 Fjerne buskads op mod banen, beskære de store træer og etablere adgang til yderligere en terrasse i baneplan. ( efterår 2016/ forår 2017)
3 Etablere et skydedørsparti fra cafeen så der er direkte udgang til den overdækkede terrasse (ikke fastlagt)
4 Nye møbler og parasoller. (forår 2017)
Der har været stor velvilje og støtte fra Halinspektør Claus Bolvig Hansen da vi fremlage projektet for ham i uge 26.
Finn Riber Rasmussen fra Forældreforeningen udtaler om projektet: "Forældreforeningen har valgt at skyde 50.000,00 kr. i projektet da det vil være med til at styrke det sociale sammenhold i klubben og være medvirkende til at skabe et sammenhold mellem ungdom, seniorer og veteraner, ligeledes er det vigtigt at vores gæster føler sig velkommen når vi har udehold på besøg. Vi håber på at det vil medvirke til flere arrangementer i vores dejlige klublokaler fremadrettet."
Klubbens formand Claus Abildgaard udtaler: “Vi er simpelthen dybt taknemmelige for den velvilje vi gang på gang møder både fra Forældreforeningen og for vores supergode samarbejde med Claus Bolvig. Dette tiltag vil betyde endnu et løft af de fysiske rammer i klubben til gavn for vores medlemmer og i øvrigt også til gavn for de øvrige idrætsforeninger på anlægget”.