Menu

80 år. Reception.

12. september 2016 kl. 08:16

80 år reception

Sølvbussernes trafikelev, Ole Søndergaard Nielsen fylder 80 år den 18. september, der er åbent hus i caféen i Lundtofte boldklub, Ravnholmvej 13-15 på dagen fra kl. 14:00 til 17:00. Alle der kender Ole er velkommen. Efter 12 års ansættelse ved Lyngby – Nærumbanen forsatte Ole sin erhvervs karriere på Lyngby Rådhus som administrativ medarbejder, det blev til 37 år inden Ole valgte at gå på pension. Sideløbende nåede Ole at sidde 19 år i Lyngby-Taarbæks Kommunalbestyrelse og endda i en periode som 2. viceborgmester.

Ole besidder en masse livsbekræftende værdier, familien og det nære forhold til sine børn og børnebørn har stor betydning for Ole og det mangler ikke på forkælelse fra Oles side. Hele familien nyder gensidig glæde ved deres mange sammenkomster. Ole er en fantastisk foredragsholder, han har hukommelse som en elefant, husker alt helt ned i mindste detalje, hans stædighed er der vist ingen grund til at komme nærmere ind på. Man keder sig aldrig i Oles selskab og ved rette sted og stemning synger Ole meget gerne nogle gamle solide snapseviser og fortæller historier fra de varme lande.

Mød op og vær med til at fejre Ole den 18. september mellem kl. 14:00 og 17:00

 

Finn Riber Rasmussen

Luk