7Y holdt fodboldcamp
Søndag afviklede 7Y fra Trongårdsskolen en fodboldcamp for 3de klasser på Lundtoftes baner.
7Y skulle tjene lidt penge til en lejrtur, og da årgang 2006 er blevet for store til DGI’s mikrofodboldskole var det en rigtig god anledning til at lave en lidt alternativ fodboldskole.
7Y’s drenge skulle selv stå for træningen, og da der også var et lille køkkenhold havde vi gode forudsætninger for at tilbyde en god fodbolddag til drengene.
Det lykkedes at samle 12 drenge som havde en fantastisk dag på banerne med meget engagerede og velforberedte trænere.
Vi trænede i 5 timer i varmen kun afbrudt af spise og drikkepauser, og det kulminerede med en fodboldkamp mod trænerne som de dygtige spillere vist lykkedes med at vinde!
Madholdet havde klaret indkøb rigtig flot og fik lov at låne cafeteriet nede i Lundtofte Boldklub, hvor de også overtog betjeningen og solgte slik og sodavand ind imellem stegning af kyllingespyd og at de lavede pastasalat og hotdogs.
Stor tak til Olsen for en meget imødekommende tilgang til 3 teenagere, der lige pludselig kom og overtog køkkenet med musik og store armbevægelser. De havde også en rigtig god dag og voksede meget med opgaven at tale med kunder indimellem at de skulle lave mad til spillerne.
Stor tak også til Klubben for at låne os faciliteter!

