Selma udtaget til DBU's talentsamling
For at komme så langt skal man gennem to krævende udtagelsessamlinger med de dygtigste 120 pigespillere udpeget af klubber fra Sjælland Øst inklusive København. Efter 1. samling gik ca. 50 videre til 2. samling og efter 2. samling gik 25 piger videre til at deltage i DBU's ca. 15 talentsamlinger over det næste år. Talentsamlinger ledes af trænere tilknyttet DBU pigelandshold, og der vil være træningsaftner, heldagstræning og miniturneringer frem mod udtagelsen af de pigespillere, der skal danne bruttotrup for U16 landsholdet.
![]() |
Det er et meget vanskeligt nåleøje, som Selma er kommet igennem, og der skal lyde et stort tillykke til hende. Hun har spillet i Lundtofte BK, siden hun var 4 år og altid spillet med drengene på hendes egen årgang. Som relativ lille breddeklub er det fantastisk, at vi også kan fostre talenter på det absolutte eliteniveau.
Selma fortsætter naturligvis med at spille på vores 2001/U14 11-mands hold ved siden af DBU's talentsamlinger.
