Som mange vist allerede ved, så takker John Tefke af som formand og overlader posten til Claus Abildgaard. I den forbindelse har John kigget tilbage på sin tid som formand i LB.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Min første tur til LB var som 7 årig, hvor jeg startede som miniputspiller. Jeg startede som ungdomstræner, da jeg var ca. 17. Efter ca. 7 år, som u-træner var jeg ude og prøve at være seniortræner i andre klubber og se, hvordan andre klubber fungerede. Efter ca. 6 års "inspirationstur" blev jeg spurgt af klubbens daværende formand Jørgen C, om jeg ville komme tilbage og være ungdomsformand, og træne et u-hold, hvilket jeg sagde ja til.
Da jeg mødte frem på generalforsamlingen, som dengang lå i november, var den som altid godt besøgt. Hvad jeg ikke vidste var, at bestyrelsen dagen før havde haft en større uenighed, som var endt med, at de alle trak sig på nær kassereren, Tina Petersen.
Generalforsamlingen startede med de faste punkter, og da vi kom til valget oplyste formanden, at de alle trak sig på nær kasseren, og at jeg stillede op som ungedomsformand. Det gav jo visse udfordringer, skulle der være en ekstraordinær generalforsamling osv. Der blve en pause, så der kunne summes. Jeg spurgte hurtig nogen af de afgående medlemmer, om de ikke ville forsætte alligevel, men alle ville ikke mere. Så tænkte jeg - nå jeg jeg kunne vel også være formand, og se om ikke nogen ville være med i bestyrelsen, jeg spurgte et par stykker, og det var nok nemmere, end jeg havde regnet med, og så var jeg formand for LB som 30 årig, og med en næsten helt ny bestyrelse, men alle nogen der havde spillet mange år i LB og kendte klubben, og det blev nok vores redning. For det er var en større opgave, end vi nok lige havde forestillet os.
Af medlemsstatistikken fremgik det, at der var 327 medlemmer. Vi havde den gang 7 seniorhold, og vores 1.hold lå i Danmarksserien. Ungdomsafdelingen var ikke så stor, efter min mening fordi man i flere år ensidigt havde fokuseret på 1. holdet og brugt en del af klubbens ressourcer her. Jeg kan da løfte sløret for, at vores daværende 1. holds træner fik 100.000 kr. og vi taler for 20 år siden.
I starten af min tid som formand, gik meget af tiden med økonomi, som var noget anstrengt, og dengang var det faktisk sådan, at vi måtte "trække" nogle af regningerne lidt i ørene og vente, til der kom kontingent ind. Der var ikke tid til megen udvikling, det var driften der tog tiden, og at finde på måder at tjene penge. Noget som gav sjove oplevelser med bl.a. loppemarkeder og drift af kantinen. Efterhånden, som jeg kom mere ind i sagerne, kunne jeg se, at vi måtte vende bøtten, og få opbygget ungdomsafdelingen igen, hvilket også betød at vi måtte udtørre 1.holdet lidt.
Vi have i flere år levet af, at vores egne spillere kunne være stammen i vores 1.holds trup, men da ungdomsafdelingen var lille kom der ingen fornyelse op, og vi var nød til at leve af lykkeriddere, hvilket dog ikke holdt, da vi ikke ville bruge de samme midler. Langsomt men sikkert gled vi ud af Danmarksserien og ned i serie 2. Heldigvis fik vi stoppet nedturen der, og siden er det gået noget bedre. I hvertfald er vi tilbage, hvor vi har fået opbygget vores ungdomsafdeling, og det igen er det vores egne spillere der deltager på 1. holdet, og supplerer holdet med friskt blod. Det har så også taget mere end 10 år. Jeg håber ikke, nogen skal ud i den aktion igen, for det er et meget sejt langt træk.
Hvordan det lod sig gøre at opbygge ungdomsafdelingen? Det må være fokus på at få frivillige trænere, at tilbyde ordentlige forhold, f.eks. gode træningstider, rekvisitter, arrangementer som sommerture, og andre traditioner, noget som mange måske i dag tager som en selvfølge - men tænk et LB - kun med træning og kampe - Nej vel. Kunsten er vel, at vi alle skal være her og dele de gode træningstider, baner osv. i mellem os alle - før i tiden var det nok mere, at seniorafdelingen sad på det meste, og så kunne ungdommen tage resten. Det er i min optik ikke sundt.
I min tid i bestyrelsen, har jeg mødt mange gode bestyrelsesmedlemmer. En del af bestyrelsesmedlemmerne har været spillere, jeg selv har trænet, og det har været rigtig sjovt først at træne spillere og så flere år efter, at arbejde sammen med dem i bestyrelsen. Og jeg skylder en stor tak til alle bestyrelsesmedlemmer, der har holdt mig ud igennem tiden. Jeg har tidligere været stoppet som formand, det har dog i to af tilfældene varet under 3. mdr. af forskellige årsager. Dog gav Steen Hoff mig et godt pusterum, hvor jeg fungerede som næstformand et par år, hvilket nok gjorde, at jeg holdt et par år yderligere - det var herligt Steen.
Når man har været i bestyrelsen i ca. 20 år og mange af dem som formand. Har det så være godt alt sammen? - NEJ langt fra. Der er et par beslutninger, jeg gerne vil gøre om. F.eks. stod vi en gang overfor næsten et helt 1. hold, der ville have noget at spille for, en bonusordning alt efter, hvor mange point de fik. Vi havde ikke mange spillere og presset var stort, så vi gik med til en ordning - alternativet var en "masse udmeldelse". Heldigvis gik det sådan, at vi aldrig blev enige om måden, hvorpå ordningen skulle være, og så var turneringen i gang og spillerne var låste - så ordningen blev aldrig til noget. Kønt var det ikke, men set i bakspejlet skulle vi havde sagt nej fra start. En anden kedelig sag var, at vi havde et ynglinghold og et damejunior hold, der ikke helt opførte sig efter klubbens normer, og det kunne vi ikke stå model til. Måden vi fik det afslsuttet på var dog ikke helt OK. Vi blev presset af forældreforeningen. Hvis ikke vi ændrede på trænersiden - var der ingen penge, og så blev afslutningen på to store hold noget uheldig. Det er kun mig og bestyrelsen fra dengang, der bærer skylden for de episoder. Det eneste jeg kan sige om dette og andre uheldige beslutninger er, at da jeg traf beslutningen troede jeg, det var det korrekte for LB - heldigvis føler jeg selv, at jeg har lært af de "forkerte beslutninger".
Hvad er så gået godt i min tid? Jeg føler selv, vi har fundet en fordeling af goderne, så både en seniorspiller og en ungdomsspillere kan have rimelig vilkår i LB. Nogle lidt faste retningsliner for baner og træningstider, så der ikke hvert år skal bruges flere timer på dette på bestyrelsenmøderne. Det samme gælder økonomien, vi har heldigvis igennem mange år, haft dygtige kasserer, som holder øje med, at der ikke blever brugt flere penge, end vi får i kassen, ligesom der er fundet en rimelig fordeling af midlerne mellem de to afdelinger.Vi arbejder meget funktionsopdelt i bestyrelsen, og hvert medlem er ansvarlig for sit område - også økonomisk. Bestyrelsesmøderne bruger vi til at informere hinanden og drøfte temaer og de store linier.
I ungdomsafdeling har vi fået opbygget nogen traditioner, der giver lidt kulør på sæsonen. Jeg føler også selv, at vi har fået et godt samarbejdsklima med inspektøren og kommunen, noget som nok ikke var på samme niveau i starten af min tid i bestyrelsen. I starten så man nok mere kommunen og inspektøren som modspiller istedet for som nu, en god medspiller. Noget som er ændret er, at man som klub bliver indraget i mange projekter, fx. den ny skolereform, lokalplaner for området, samarbejde med SSP og SFO´er osv. alt sammen positive ændringer - men også meget tidskrævende. Ved sidste medlemsoptælling var vi ca. 500 medlemmer, noget som er kommet støt og roligt gennem flere år.
Er der sket meget på 20 år i LB? Er børnene stadig de samme? Har forældrene ændret sig - både JA og nej. Børnene er stadig glade drenge og piger, den største forskel for mig at se er, at en del er meget dårligere motorisk end tidligere. De er ikke blevet "frækkere" eller meget anderledes, måske lidt mere pivede - men ellers er det heldigvis stadig glade unge mennesker, der glæder sig til at komme til bold med vennerne.
Forældrene er til gengæld meget anderledes. Der bliver stillet helt anderledes store krav til os som klub og som træner - en del forældre stiller disse krav uden selv at forvente, at skulle gøre andet end at betale kontigent. Heldigvis har vi mange trænere, der helt frivilligt uge efter uge kommer og træner andres børn og giver dem oplevelser for livet, uden at få noget for det. Dog forventer og håber de/vi nok at blive behandlet anstændigt og med en vis deltagelse fra alle andre forældre - det er den gamle historie om, hvis bare alle giver et lille løft, kan vi sammen næsten løfte alle opgaver.
En af de opgaver vi er lykkedes med er, at få involveret forældrene i træneropgaven, det er en kæmpe glæde at se, hvordan forældretrænerne har været med til at få genopbygget klubben. Forældrene bruger virkelig mange timer på hver årgang. En egenskab som jeg generelt savner er medlemmer, som vil gøre noget for fælleskabet. Som ovenfor nævnt har vi både dygtige og dedikerede trænere for hver årgang. I min optik mangler der nogle ildsjæle, som vil arbejde for at få det hele til at hænge sammen på tværs af årgange og afdelinger og uden, at man måske selv direkte får noget ud af det eller ens barn og årgang.
Jeg vil ikke gå ind i nogen sportslige resultater, men der har igennem tiden været mange sejre og nederlag og spændende ture, som jeg kan tænke tilbage på. Lidt sportsligt skal dog med. Da DBU kom med bedre børnefodbold, var vi ret hurtig med på ideen, og kører stadig med på denne positive tilgang til ungdomsfodbold. Her kommer jeg til at tænke på et "slogan", vi kørte et par år, som jeg stadig mener holder vand i LB, og som I alle bør tænke lidt over.
"Vi skal spille og havde det sjovt, men ikke have det så sjovt, at vi ikke vinder."
Hvis man tænker lidt på det, føler jeg det giver god mening. Det er sjov at vinde, men vi må ikke gøre alt for at vinde - så taber vi nogle spillere.
Når man er med i en bestyrelse og er formand, skal man nødvendigvis ikke regne med at få mange venner. Ofte er man i en situation, hvor man skal afgøre nogen tvister, eller sige ja eller nej til nogens ønsker - her kan jeg godt mærke en forskel. Før i tiden så accepterede medlemmerne/trænerne beslutninger, i dag kan man oftere blive mødt med, hvis ikke det bliver sådan og sådan, så stopper jeg - jeg er trods alt frivillig. Ja tak, vi andre er ligeså frivillige. Det er en lidt uheldig udvikling, at så mange ting bliver sat på spidsen, lidt mere rummelighed og forståelse for sammenhængen i en klub, kunne godt stå højt på en formands ønskeliste til jul.
En seniorspiller er slet ikke som tidligere. Før i tiden kom man til træningen og kamp hver gang året rundt, og afbud var næsten udelukket. I dag melder man afbud, når man har kærestedag, eller skal til koncert etc. I dag kræver spillerene næsten, at der er tøj til at træne i, og at det bliver vasket. Da jeg selv var ung senior spiller, skulle vi være glade, hvis der var en kamptrøje, og man kunne godt risikere selv at have givet et tilskud. Ikke alt var bedre i "gamle dage" - men lidt mindre krav fra spillerne og lidt større "ydelse" var ikke en forkert drejning, hvis jeg skulle bestemme .
Når jeg nu stopper som formand, vil jeg se tilbage på 20 spændende år, hvor jeg har mødt mange interessante mennesker, og når jeg ser på min venner og bekendtskabskreds, er 90 % med tilknytning til LB - så tiden har betydet meget for mig og min familie. Jeg håber også, at jeg i mange år fremover, vil få spændende oplevelser med LB, nu lidt mere tilbagetrukket i bestyrelsen. Jeg håber alle vil tage godt i mod Claus Abildgaard, når Claus overtager anførerbindet i LB.
Alle er vi kammerater ...
John Tefke