Menu

FODBOLD PÅ SKEMAET

image
20. oktober 2017 kl. 16:10

26 børn fik i efterårsferien erstattet det traditionelle skoleskema med et skema bestående af forskellige fodboldlektioner, som blev gennemført med fastsatte pauser og madpakker, som var det en almindelig skoledag. Dog var klassen udskiftet med Lundtofte Boldklubs indbydende kunstgræsbane, læreren udskiftet med foldboldtrænere og bøgerne udskiftet med fodbolde. Med fodboldkonsulent Casper Hansen ved roret gennemførte Lundtofte Boldklub en mini-camp, hvor fokus gennem ugen var vendinger og spillerne lærte en række nye færdigheder, herunder den berømte Pele-vending.

Casper Hansen er instruktør og konsulent for DBU og DGI. Til daglig arbejder han i samarbejde med DBU Sjælland med fodboldprojekter, der skal bringe unge ledige i job eller uddannelse. Casper han været tilknyttet Lundtofte Boldklub igennem en periode, hvor han sammen med klubbens forældretrænere har løftet træningsniveauet.

Klubbens faste trænere Fredrik Sterner (U9) og Kim Wassman (U8) var med alle dage og kunne undervejs se, at børnene tog øvelserne til sig. ”Det er naturligvis mange timer at spille fodbold flere dage i træk, men de spillere, som tilmelder sig en camp af denne art, er naturligvis super motiverede for at lære noget nyt ”, beretter Fredrik Sterner.

Kim Wassmann supplerer ”I Lundtofte Boldklub lægges der meget vægt på, at børnene skal have det sjovt sammen, men det er lang fra et pasningstilbud, der gås til stålet under træningen”.

 

Forza Lundtofte

Torben

 

 

Luk