Menu

Historien

Historien om Lundtofte Boldklub.

frit fra Lyngby-Bogen 1994 med tilladelse fra Byhistorisk Samling

Den 13. august 1934 mødtes en håndfuld unge mennesker i den fine forårsaften på Louis Petersens initiativ hos smed Henriksen på Ravnholmvej 6. De satte sig rundt omkring på plovskær og redskaber og stiftede en boldklub. Det lykkedes lige akkurat at samle at samle de fornødne 11 deltagere til et hold, og så kunne de gå i gang. Blandt stifterne var også Hans Christensen.

Baggrunden for stiftelsen, som også blev fremført, når klubben var ude med hatten, var udover fodboldinteressen, at Louis Petersen syntes det var ærgerligt, at de unge mænd strøg til Dyrehavsbakken og drak skillingerne op. Som det var almindeligt i Lundtofte. Han ville skabe et alternativ fritidsaktivitet.

Der var allerede Lundtofte Idræts Klub i Lundtofte, men her blev der ikke spillet fodbold.

Bestyrelsens allerførste opgave var at søge kommunen om tilladelse til at benytte Lundtofte Idræts Klubs bane ved Ravnholmvej. Det fik de lov til, hvis de rettede sig efter idrætsklubben. Boldklubben fik fredag og lørdag at træne i.
Banen var 68 m lang, og når man skulle sparke hjørnespark, skulle man stå udenfor løbebanen.

Et års tid fungerede klubben som motionsklub. Så kom der nye medlemmer ind, der gerne ville spille kampe. Derfor kørte Louis Petersen og Hans Christensen i dennes Fordvogn til Hellerup, hvor formanden for Nordre Birks Boldspilunion boede. De fortalte ham blandt andet, at formålet med oprettelsen af boldklubben var, at der skulle være andet at lave for de unge end at tage end at tage på Bakken.
Lundtofte Boldklub fik lov at være med i Nordre Birks Boldspilunion, selvom de trænede på en bane, der var helt forkert i dimensionerne. De fik også lov til at spille hjemmekampe. Da havde de den fordel, at de var de eneste, der kendte banens mærkelige proportioner. De andre spillere skød langt over målet.
Lundtofte Boldklub kom til at spille mod Taarbæk, Brede, Lyngby, Hørsholm, Vedbæk, Søllerød og Holte.


Fodboldbanen
På sin rute som brødkusk for Nærum Andelsbageri opdagede Louis Petersen omkring 1936, at Froberg på Nøjsomhedsvej 6 ville sælge en grund for 28.000 kr. Louis Petersen kontaktede sognerådsmedlem Christian Pedersen, som også købte brød hos ham, og spurgte, om kommunen mon ville købe grunden, så Lundtofte Boldklub kunne få en bane i den rigtige størrelse. Således fik Lundtofte Boldklub startet de nuværende sportsfaciliteter i Lundtofte.

Den første bane var den, der ligger nærmest hallen i dag. Den blev anlagt af anlægsgartner S. A. Hansen. Den skulle være 3 år gammel, inden man kunne spille på den. Desuden byggede kommunen et flot omklædningsrum med hele 2 rum og 2 brusere. En af de unge mænd i klubben var blikkenslager, så de søgte gennem hans mester og fik derved lov at indlægge varmt vandt i bruseren. Kommunen satte også de første mål på og satte net på. Senere klarede klubben selv dette.


Spillere
I starten havde klubben kun 11 medlemmer, så hvis der var en, der havde forfald, måtte de spille med 10 spillere. Senere, med de mange unge i det nye byggeri, kom der 2 seniorhold og 2 juniorhold.
Heniz Petersen trænede en overgang 50-60 drenge. ”Han var som en far for dem. De så op til ham og lystrede ham”.

De voksne spillere var mellem 20 og 30 år.
Da klubben havde fået egne faciliteter, var der træning tirsdag og torsdag og kamp lørdag-søndag. Louis Petersen trænede i starten. Senere var Lundberg fra Virum og Ernst Rigelsen fra Lyngby trænere.
Når de skulle af sted til kampe var de sjældent under 20 mennesker af sted. Det tog hele dagen. Konerne tog med til kampene, så de ikke skulle sidde hjemme og kede sig. De sørgede for madpakker, kaffe og pilsnere. Transportmidlet var cykel, også til f.eks. Snekkersten og Hørsholm.

Da Louis Petersen fik motorcykel, kunne han hente spillerne, hvis de blev nødvendigt at fylde førsteholdet op p.g.a afbud. Af og til måtte han have gang i motorcyklen for at se hjem til spillerne, der ikke var dukket op kl. 10 søndag morgen, fordi de havde fået natten til at gå på Dyrehavsbakken. Så blev de hevet ud af sengen og kom af sted.
En søndag, hvor de spillede mod Søllerød på sportspladsen ved kostskolen i Søllerød, gjorde Louis Petersen hold midt i sin brødtur for at spille med. Da kampen var forbi, fortsatte han brødruten.
En gang om ugen var der klubaften i konditoriet på Lundtoftevej hos Svend Aage Petersen. Der var billard og lidt præmieskydning. Det holdt sammen på klubben om vinteren. Her var konerne ikke med.


Bestyrelsen
Louis Petersen var formand for boldklubben i de første 9 år. Han blev ved med at spille på førsteholdet til 1944 og forblev i bestyrelsen og spilleudvalget i 25 år. Hans Christensen var den første kasserer. De øvrige i den første bestyrelse var forkarl Valdemar Laursen fra Bjælkeagergård, Karl Frederiksen ”Krille”, Holger Petersen, Richard Jensen, gartner Koch (en overgang formad) og Ove Petersen, bror til Heniz Petersen som senere trænede drengene.

Købmand Gregersen var kasserer og sponsor men spillede ikke selv. Han donerede pokaler, der skulle til, når klubben var vært ved turneringer. Han var boldklubben en god mand. Ikke alene købte han restoplaget, når der var blevet solgt lodsedler, han kunne også holde på klubbens penge. En gang havde Louis Petersen lagt ud for et medlem, der havde været til møde i Nordre Birks Boldspilunion i restaurant Karnappen i København. Louis Petersen lod et ord falde til Gregersen om, at han havde 2 gange 3 kr. til gode for kaffe og en øl. Gregersen svarede: ”Det er da lige meget, om du får de 6 kr. eller ej…..”
Boldklubben havde også andespil i Hotel Ørholms sal med jævnt god tilstrømning. En plade kostede 15 øre.
Bestyrelsesmøderne blev holdt hjemme hos Louis Petersen og hans kone i Byhøj. Her stod alle pokalerne. Af og til var bestyrelsesmøderne i folkestuen på Bjækeagergård og senere i konditoriet på lundtoftevej.
Skomager Frants Jensen, ”De røde blokke” på Willumsensvej, holdt klubbens bolde og fodboldstøvler – han var et trofast medlem, og senere kom han i klubben som forældre.
Fru Petersen, mor til Ove og Heinz Petersen, vaskede klubbens bluser for 10 øre pr. stk. Man måtte have bluser i 3-4 forskellige farver, for ved hjemmekampe skiftede værtsklubben bluse, hvis modspillerne mødte op i bluser med samme farve som værterne.

Luk