Menu

Senior 1. Fire på stribe.

image
22. september 2018 kl. 16:38

4 sejre på stribe

1 senior er kommet godt i gang med efterårets-sæsonen og har spillet 6 kampe, hvor af de 3 udekampe har været fredag aften med det stress og planlægning det kræver.

Efter vores nederlag på 3-1 i Hundested, hvor vi ikke rigtig var klar efter den lange køretur, så vandt vi hjemme 2-1 mod Espergærde på mål af Stau og Thyge. Ugen efter var udekamp i Herlev, hvor hele holdet leverede en gedigen indsats og vandt 1-0 på mål af Victor. I sidste uge bød vi Fredensborg på kamp i Lundtofte og her blev det også til en 2-1 sejr på mål af Jakob efter lidt drama, da vores målmand Joakim måtte udgå tidlig i kampen med en skade og Lukas måtte på kassen.

Fredag aften var vi så en tur i Gladsaxe for at møde Værebro / VB 1968. Denne kamp startede som planlagt med et hurtig mål af Thyge og derefter flere store chancer, som blev misbrugt. Kampe mod VB 1968 er som regel altid forbundet med drama og ballade og denne aften var ingen undtagelse. Vores hårde pres fra kampens start gjorde modstanderen irriteret og de prøvede flere gange, at stoppe kampens flow med protester over kendelser og manglende frispark osv. Det gjorde desværre, at vi selv blev revet med i stemningen, selvom vi havde aftalt noget andet.

Kort før pausen dribler Sylle omkring midterlinjen, og da han er ved at miste kontrollen på bolden går han ned i en tackling, som måske er lidt hård. Værebro-spillerne går hårdt til dommeren omkring det er en svinestreg og desværre virker det, for Sylle får rødt kort lige inden sidebytte. Det var en kold dukkert ved the-pausen.

Knap var 2 halvleg sat i gang før Værebro havde fået udlignet og bragt sig foran og der manglede stadigvæk 30 min. af kampen. Værebro gjorde alt hvad de kunne for at lukke kampen med endnu en scoring, men flot målmandsspil af Andy holdt hos inde i kampen. Med 20 min. tilbage af kampen får Lukas i gult kort over frustrationer omkring manglende kendelser fra dommertrioen. Så måtte vi spille 9 mod 11 og samtidig prøve og få en scoring for udligning. Dette lykkes ligesom udvisningen var slut, da Thyge scorede til 2-2 på godt forarbejde af Martin. Derefter pressede vi på for sejren trods en mand undertal, da flere af Værebro-spillerne var trætte og skadet. På et af vores mange hjørnespark i overtiden fik Lukas gjort skaden god igen med et godt indlæg, som Kjær scorede sikkert på. Man of the match: Thyge.

Vild jubel og 3 min. som skulle overleves. En Værebro-spiller valgte at hjælpe os lidt, da han lavede et hårdt frispark og fik gult kort. Sejren blev kørt i hus på flot fight og stort sammenhold. Nu mangler vi bare, at spille god fodbold i en hel kamp, så vi bliver ikke nemme og møde.

Næste kamp er på lørdag kl.14.00 i Gladsaxe igen, hvor vi møder Gladsaxe / Hero, som også har fået en glimrende start på sæsonen. 

/Tim

Luk