Menu

En fantastisk gave

image
25. marts 2024 kl. 16:45

Fredag aften afviklede Forældreforeningen en ganske velbesøgt generalforsamling, hvor formand Jørgen Olsen aflagde foreningens beretning. Der blev også sagt tak til John Vollertsen og Tommy Nielsen efter mange år i bestyrelsen. Begge har heldigvis lovet fortsat at hjælpe til i cafeen, og Forældreforeningen kan virkelig godt bruge nogle ekstra hænder til at holde cafeen åben.

Efter generalforsamlingen overrakte formand Jørgen Olsen et diplom med svimlende 160.000 kroner, som er Forældreforeningens støtte i 2024 til ungdomsarbejdet i Lundtofte Boldklub. Henrik Ekstrand modtog gaven og formand Claus Abildgaard holdt en takketale, hvor han blandt andet fortalte lidt om, hvad pengene bruges til. Blandt andet kan nævnes: 2 udlandsrejser til Holland og Italien for 2 årgange, ansættelse af børneudviklingstræner, C-licens kurser for børnetrænerne og indretning af nyt boldrum til ungdomsafdelingen.

Fra den ene bestyrelse til den anden: En kæmpe tak for jeres utrættelige arbejde i cafeen uge efter uge krydret med torsdagsbanko og årets store julebanko.

/Claus Abildgaard.

Luk