Menu

Fodboldskolen 2017 er slut

image
27. juni 2017 kl. 22:48

Fredag 30. juni

Fodboldskolen er nu slut. Det var igen i år en succes, og trods vejreksperternes trusler om regn i spandevis slap fodboldskolen stort set. Kun fredag eftermiddag, hvor der alligevel var vandkamp, kom der vand ned fra oven. Traditionen tro sluttede vi fredag eftermiddag med at spille en turnering, hvor holdene var blandet på tværs af alle årgangene. Efter turneringen var der vandkamp inden alle kunne gå i klubhuset og få popcorn samt juice. Til slut fik alle spillere et diplom med foto af holdet, hvorefter der blev ønsket god sommer på kryds og tværs.

Herfra skal lyde en stor tak til året dygtige trænerteam: Mathias, Jeppe, Many, Mads, Linus, Mostafa, Peter, William, Sylvester, Pouyan, Marcus samt Christopher.

Også en kæmpe tak til Forældreforeningen, der hele ugen bemandede cafeen fra morgen til eftermiddag, stod for frokost til alle og hyggede om både deltagere og trænere.

Forza Lundtofte

 

 

Tirsdag 27. juni

Årets DGI fodboldskole i sommerferien er i fuld gang. Mere end 90 deltagere fordelt på 7 grupper træner på livet løs under kyndig ledelse og instruktion af årets trænerteam. Deltagerne er især fra Lundtofte, men der er også gæster fra Brede og en hel pigegruppe fra B82 i Virum.

De første dage har der været fokus på vendinger, finter og andre tekniske discipliner. Og at dømme efter deltagernes flid og engagement, så er det noget, der passer alle.

I frokostpausen sørger Forældreforeningen for forplejning til store og små ligesom Brugsen i Ørholm sørger for frugt til alle to gange om dagen. Selv vejret har været med os indtil videre, så det er ikke svært at være mere end tilfreds.

Tidligere træner på fodboldskolen, Sebastian Christensen, kunne ikke helt slippe fodboldskolen og kom forbi med sit kamera og tog de dejlige billeder, der vist taler for sig selv. TAK.

Forza Lundtofte

Luk