Menu

2010erne - seneste nyt

image
20. juni 2017 kl. 07:17

Nye sponsorer til 2010'erne

Drengene på årgang 2010 er inden for de sidste 14 dage blevet klædt flot på i de rigtige Lundtofte farver. Først fik drengene nye spillerdragter, sponseret af Brdr. Hartmann, som de valgte at indvie med at snuppe 1. og 2. pladsen i DGI Junior League i C-rækken (se anden nyhed på hjemmesiden).

Efterfølgende har vi været så heldige på holdet at modtage en flot donation fra Fogs Fond, der er blevet brugt til at indkøbe nye træningsdragter til drengene, samt nye træningsveste og målmandshandsker til holdet. Det nye tøj er indkøbt hos Humlebæk Sport, hvor Richard har givet os en fantastisk god behandling.

Holdet er utrolig glade for den store støtte, der er blevet vist drengene fra vores nye sponsorer Brdr. Hartmann og Fogs Fond. Efter sommerferien er vi igen tilmeldt DGI Junior League, som løber over 4 stævnerunder samt Køge Cup og vi ser meget frem til igen at komme ud og repræsentere Lundtofte Boldklub og give vores nye sponsorer masser af eksponering.

ForZa Lundtofte

Trænerteamet Thomas & Kim

 

 

El Clasico stævne arrangement mod Brede for 2010'erne

Fredag den 16. juni havde 2010'erne sat vores venner i Brede i stævne ved et storstilet El Clasico stævne på Bredes baner. Lundtofte stillede med fire 3-mands hold og Brede med to 3-mands hold.

Alle hold fik 4 kampe mod hinanden, og det blev til nogle fantastiske fodboldkampe, med stor fight, tekniske færdigheder og flotte mål - alle drengene fra Lundtofte og Brede leverede en flot indsats i en god venskabelig atmosfære, og resultaterne var ikke det vigtige denne dag.

Efter fodboldkampene var det lykkedes at få et stort anlagt grillarrangement stablet på benene - noget der kun kan lade sig gøre, fordi vi på holdet oplever en enorm forældre opbakning, hvor alle altid er parate til at give en hånd med.

Menuen stod på grillede pølser og dejlig kartoffelsalat. I alt var ca. 80 mand samlet, spillere, trænere, søskende og forældre, i Bredes hyggelige klubhus.

En stor tak til trænerteamet på 2010'erne i Brede, Rene og Britta, for at tage rigtig flot imod os og gøre det til en rigtig hyggelig aften for alle. Det er allerede aftalt, at det skal være en tilbagevendende begivenhed.

 

ForZa Lundtofte

Trænerteamet Thomas & Kim

Luk