Menu

2007. Vi kom, vi legede, vi sejrede

image
22. januar 2019 kl. 07:16

Her kommer en stævnerapport fra en super dag i Dianalund med årgang 2007 - U12.

Efter en uafgjort og 3 sejre i indledende, så vandt vi semifinalen og gjorde rent bord til finalen med en sikker 4-1 sejr. Jeg havde nok ikke tænkt det i lørdags, da vi ankom kl. 09.15 i Dianalund ca 100 km fra Lundtofte ikke langt fra Slagelse, hvor de siger, vi først skal spille 13.45 og ikke lige havde skrevet det til os, at kampstart var flyttet 

Så er gode råd dyre med 8 spillere og forældre - WTF to do 4,5 time i en spøgelsesby midt på Sjælland. Men jeg fandt en kæmpe legejungle i Slagelse, hvor ungerne hyggede sig i 3 timer inden betalt frokost af Dianalund som plaster på såret for misinformation og derefter kampstart 13.45


Om det var de 3 timers intens opvarmning, der gjorde udslaget, ved jeg ikke, men det var en fornøjelse at være træner for U12.

Vi er klubbens mindste årgang med kun 14 spillere så sammenholdet er stort, men vi er også sårbare, så sejren har hævet stemningen mange grader. Som min søn sagde da vi kom hjem godt træt kl. 18.30 efter vi kørte 07.45 om morgenen

“Perfekt dag i dag far, for tidlig ankomst til stævne og så mega luksus med Legeland 3 timer og så vinder vi hele pisset bagefter” 

 

/Jesper

 

Luk