Menu

U17 godt i gang

image
16. januar 2019 kl. 10:37

Selv om vi kun skriver tidlig januar er U17 holdet i fuld gang under ledelse af den nye træner Constantin sammen med 2 meget engagerede Anton og Sebastian. Det er dejligt at se, at der på en normal træningsaften møder 22-24 spillere til træning, og holdet har allerede spillet 3 træningskampe, og foran dem venter der yderligere 6-8 kampe for både første- og andetholdet.

Holdet tabte 0-1 til vores eget U19 hold efter en fin præstation. Derefter blev det til en sikker 5-2 sejr over Fredensborg også fra række 1, og i søndags mødte de igen et U19 hold – denne gang fra B82 Virum, og kampen endte med et knebent nederlag på 1-2.

Foran venter kampe mod Union, Brønshøj, Haslev, Holbæk, Værløse, Lyngby, Snekkersten og Ledøje Smørum, så drengene forhåbentlig kan være klar til sæsonstart, hvor vi virkelig håber på og arbejder stenhårdt på at have spillere nok til 2 x 11-mandshold på denne årgang, hvilket vil være helt fantastisk.

I slutningen af januar støder endnu en træner til, da Mostafa vender hjem fra studieophold i Ungarn, og så er der virkelig et stærkt team bag drengene.

Forza Lundtofte

Claus.

Luk