Menu

Superveteranerne var sent oppe

image
11. oktober 2019 kl. 14:21

Kampstart 20.15

Langt over mange af disse spilleres sengetid, men der er kun to kampe tilbage, så vi tager fat i nakken og prøver at revancere sidste kamps nederlag, i dag med en stærk opstilling.

Behøver vi skrive, at der var 4 frameldte og 21 der ikke har svaret, plus som altid Jan Wehlast som inspirator, overblik og ikke mindst Olsen som har klargjort tøj, dunke og ”drikkevarer”

  • Flemming Steen Pedersen: Startede på bænken helt frivilligt, efter 1½ times træning i går, så dejlig at se når Flemming kommer ind, så udfylder han det til punkt og prikke, som træneren har bedt ham om, i 1. halvleg højre back, stod for 1½ frispilning
  • Henning Smed: Og ikke Henning Stærk, med sin enorme muskeløse overkrop, sidder han ligeså tæt på modstanderen, at de sjældent kommer forbi, fik lov til at komme i front i nogle minutter, hvor han var tæt på at score hele to gange, den ene blev til en batalje med målmanden.
  • Kåre Fugleholm: Han har bare overblikket, samt hurtigheden, udover solid forsvars-indsats, så har han to - 3 geniale frispilninger, som man ikke kan brænde, skyder hårdt, ikke altid præcist, men dejlig medspiller at have på holdet.
  • Michael Teining: Her er ord vel overflødige, endnu en kanon kamp, gad vide om han nogensinde får et clean sheet, blev kun passeret en gang hvor de var to – tre mænd om at tyre bolden mod mål.
  • Morten Olesen: (kører selv dertil) Fejlfri indsats og nu krydret med et genialt mål til 5-1, hvor vi punkterer dem fuldstændig, dribler alene igennem og afslutter direkte op i krogen, målmanden var chanceløs, stod igen i forsvaret til UG, vi håber lysken holder til sidste kamp.
  • Peer Baunsgaard: Også her er ord vel overflødige, 3-4 chancer og det resulterede i 2 mål, i dag var Peer også særdeles bevægelig, og når vi spiller ham rigtigt, så sidder den bare sikkert i kassen, uundværlig og fedt at se, at selvom man bliver ældre, så sprudler ungdommen inden i.
  • Sonny Rasmussen: (kører direkte) kom igen på måltavlen, selvom han startede i forsvaret, kom han længere frem på banen, her taler vi om +- 100 kg. Kropstærk boldholder, og ved målet er der ingen der kan pille bolden fra ham. Super indsats.
  • Sune Fugleholm: Årets spiller sidste år, var her, der og allevegne, scorer ægte hattrick, 2., 3. og 4. mål, og oplægger til det første, sikken et løbepensum, erobrer bolden gang på gang, Sune er sådan en medspiller alle vil spille på hold med.
  • Tommy Vigsø Grøn: (kommer selv) Sikken et hovedstød efter 14 minutter suveræn kasse, midtbanen er og bliver at sted sådan en fodboldspiller som Tommy skal spille, god i fødderne, hurtig drejning, sikker aflevering til en medspiller, bedste spiller i dag.

Se alt dette bliver til Bytoften mod Lundtofte 1-8, vi fik vasket tavlen ren og mangler nu kun en kamp, den er sat til søndag d. 27/10-2019 nede i Lundtofte, med afslutning derpå, så det skal nok blive sjovt.

SES

Teining

Luk