Menu

Superveteraner laver en 0-løsning

image
16. september 2018 kl. 18:32

Taastrup FC mod Lundtofte: NUL - NUL

Så er der endelig kamp igen, efter at Friheden ikke ”turde” stille op i sidste uge, om det var fordi Jan havde offentliggjort holdopstillingen (vi stod opført som den stærkeste i lang tid), eller at de bare ikke var nok spillere? Ja, det må stå hen i det uvisse. Men det var med lidt bange anelser, at vi/jeg sad nede i klubben og fik en kop kaffe med ”bar”-personalet og derefter træneren Jan, og som altid, hvem spiller, eller hvem kører selv, eller er tøjet vasket, har vi drikke-dunke, alt dette takker vi den aldrende hr. Olsen mr. Sixty for mange gange (du er uundværlig, men husk det er mig der siger det og ikke min kone Heidi!). I dag skulle vi også selv pakke til efter kampen, hvis I forstår, hvad jeg mener. Vi var fire som kørte sammen, Jan (tillykke med dagen i går), Per (Ældre end Jan) Flemming (chauffør da han holdt længst væk, og var ved at blive glemt sidst da vi var i Vallensbæk) og undertegnede som Benjaminen.

Tåstrup, som vi aldrig har mødt før, var lidt skræmmende, lå foran os, med en sejr, kunne de sikre sig førstepladsen, derfor ville jeg gerne sælge kampen for uafgjort, da vi manglede sidste års spiller Kåre, Flemming (kender ikke afbud-årsag) plus Tue og Mohan plaget af skader. Derfor skulle nerverne lige i ro, og jeg tilbød Jan Wehlast (60 år i går) en pils på bagsæde, da der jo er lang vej til Tåstrup, men træner og holdlederen nægtede, ”det gjorde vi ikke før en kamp”. Inde i mig selv tænkte jeg, ”siden hvornår”, men okay, Per & Flemming sad foran, så jeg accepterede stiltiende, for ikke at ødelægge den gode stemning. Jan havde stadig ikke taget sit kamp tøj med, 6 personer kom selv til Tåstrup, men man ved jo aldrig.

Vi ankom 18.31, Henning var der allerede, han havde besøgt en ven, da han boede her i Tåstrup for 35 år siden. Han havde også fundet omklædningsrummet, samt kunsten vi skulle spille på, den var stor. Nå, indenfor de næste 5-10 minutter dukkede ALLE de andre op, Morten med halv-brækket skulder og han skulle indtage en fornem sweeper position. Finn kom atter os til undsætning i sit stiveste konfirmationspuds, nystrøget hvid skjorte, dejligt at du er med igen. Claus, Sune og Jacob vores løbe- og kropsstærke muskelbundter, var også alle ankommet rettidigt.

I skal også høre om kampens forløb, den blev som skrevet i første linie nul-nul, altså uafgjort, remis, ingen mål. Om det var målmanden (de fik også et straffe), eller kassen var forhekset, da både Claus og Sune havde meget nærgående og kompetente forsøg. Eller det var en gave til vores Kaptajn Jan, som nu var blevet 60 år i går. Ja, det er sådan set ligegyldigt, vi er stadig kun et point efter Tåstrup. 2 point fra førstepladsen, så de sidste kampe bliver mere end spændende.

Så kom forløsningen endelig inde i omklædningsrummet, Jan hev øl og vand op til alle spillere, for det var squ en pragtfuld præstation i dag, og vi spillede virkelig sammen, alle ydede max., så stor ros til samtlige spillere og Jans taktiske snilde.

 

Vi glæder os allerede til næste kamp på hjemmebane d. 18/9                          

Teining 

Luk