Menu

Senior 3 i målfest

image
15. oktober 2017 kl. 11:55

Senior 3 var lørdag "forfremmet" til Opvisningen i hjemmekampen mod Herlev IF. Det var ikke fordi sidelinien var fyldt med tilskuere, men de få der var mødt frem fik en målrig kamp, hvor Lundtofte med en scoring i absolut sidste øjeblik reddede det ene point. Ved halvleg var Lundtofte nede med 1-3 efter Yousefs scoring på straffespark, men holdet kom flot igen og var lige med mindre end 10 minutter tilbage af kampen efter at først Liaqat og senere KK havde testet netmaskerne. Med 5 minutter tilbage på uret kom Herlev desværre igen foran, men et godt kæmpende Lundtofte hold viste stor moral og reddede i overtiden det ene point, da Liaqat scorede sit andet mål.

Tak til Ib Normann for de herlige billeder.

Forza Lundtofte

Redaktionen

Luk