Menu

Senior 1 fik point mod tophold

image
14. maj 2018 kl. 08:03

Senior 1 er foreløbig ubesejrede i forårets 5 kampe i Sjællandsserien og er stille og roligt kravlet op den rigtige side af nedrykningsstregen efter 2 sejre og 3 uafgjorte. Senest blev det i går 2-2 hjemme på Ravnholm Road mod topholdet Farum i en tæt og spændende kamp. Lad os skynde og og ønske god bedring til den uheldige Farum spiller, som måtte hentes af ambulance med noget der lignede en alvorlig knæskade. Bagud 0-1 kæmpe holdet sig flot tilbage, og Sylle arbejdede stenhårdt oppe foran i topscorer Thyges fravær, og Sylle trak et straffespark, som unge Sebastian iskoldt omsatte til 1-1. I pausen kom brødrene Hemmingsen på banen og de tilførte masser af offensiv gejst og Martin scorede til 2-1. Længe lignede det sejr, men til sidst udlignede Farum - meget kort tid efter, at vi havde haft en stor chance i den anden ende. 6 spændende kampe endnu, inden vi forhåbentlig kan skrive "Sjællandsserie" på visitkortet igen til efterårssæsonen.

Forza Lundtofte

Claus

Luk