Menu

Fodbold Fitness går amok

image
John T
21. august 2019 kl. 12:31
Vi har længe haft et motionshold for ”voksne mænd” fra ca. 45 år og op. De træner flittigt to gang om ugen, ofte med 20 deltagere.

I foråret startede et motions damehold op, som også er blevet en rigtig pæn succes.
 
En af vores gode frivillige træner på de små årgange Thomas Helsted-Winkel, havde opsnuset, at der nok var interesse for et motionshold, for de lidt yngre mænd ca. 35-45.
Thomas spurgte fredag om det var noget der kunne lade sig gøre, og JA helt sikkert, vi er jo sat i verden for at tilbyde fodbold til så mange som muligt på alle niveauer.
 
Lørdag oprettede vi et opslag på Facebook, og lod jungletrommerne køre. Tirsdag aften kl. 19.30 var så første gang for ”de evige talenter” som Thomas kalder holdet.
 
BUM BUM sikken et fremmøde 18 helt nye spillere – det er MEGA flot på så kort tid, og der var 6-8 stykker der havde tilkendegivet de er interesseret, men var forhindret denne tirsdag aften.
Thomas havde opfanget interessen helt korrekt.
 
”Motionsfodbold” som DBU kalder Fodbold Fitness  er i vores version, at man mødes, deler to hold og triller lidt bold, og hyggeligt samvær.
Som udgangspunkt ingen eksterne kampe eller højanlagte træningsøvelse – nej bare som i vores barndom – en bold, to mål og en masse deltager.
Det ser ud til at vinde ind mange steder, og vi i Lundtofte er godt med på bølgen. Velkommen til jer alle.
 
Skulle der sidde nogen med lyst til hyggebold i aldersgruppen 35-45, så find dit legeinstinkt frem og ”kom ud af klappen” til Lundtofte Boldklub tirsdage kl. 19.30.
 
John T

Luk