1145

Formandens julekort

Lundtofte nyhed
20. december 2011 - 07:27 af:

Nu er det sikkert og vist, julen nærmer sig og dermed også årets afslutning.



Året i Lundtofte Boldklub har været noget særligt. Det var året, hvor vi fik rigtig gang i pigefodbolden ved årets modtager af Frants Jensens mindepokal Anne Bisgaard, som også er initiativtager til et lille damehold. Det er altid værd at bemærke, når der sker noget nyt, selvom det er i mindre målestok "vi har jo alle været små engang" og er vosket os store og flotte. Vi håber det samme gælder for pige/dame fodbolden i Lundtofte Boldklub.

Seniorerne er med i toppen af serie 1, og det er rart at være med i den ende, det er dog ikke til at vide, hvordan det går i foråret, holdet består af mange unge spillere, som læser og rejser. Vi har styrket os på trænersiden, vi kan til næste år præsentere en tidligere danmarksmester i form af Dan Lübbers. Dan tiltræder 1. januar som træner for senior 1, og skal lede holdet sammen med team Ekstrand.

I ungdomafdelingen går det rigtigt fint, vi har rigtig mange velfungerende hold og flere af vores trænere har været eller er i gang med uddannelsen som B-træner. Vores koncept med forældretrænere på de små årgang må siges at være en succes, vi har ca. 30 spillere i alle de små årgange, hvilket for os er fuldt hus. Resultaterne er ikke det allervigtigste for os, samværet og en fornuftig fritid for de unge vejer tungt, men der er absolut flere hold, der også kan spille flot fodbold og er med i de bedre rækker - herligt når det hele kan forenes.

Vores trofaste støtteforening har igen i år afholdt et enestående banko i hallen, hvor hele overskuddet går til de unge spillere i LB. Det er en fantastisk opbakning, som vi alle i LB er glade for.


Bestyrelsen håber alle vores medlemmer får en hyggelig jul med deres nærmeste samt et bragende nytår

John Tefke
Formand